5G internet – sammenlign priser og find det billigste
Med 5G internet får du høje hastigheder og masser af fleksibilitet. Der kræves ingen teknikerbesøg eller kabelinstallationer, og du kan komme online på få dage. Sammenlign 5G internet her, og find det bedste til dine behov.

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

5G internet
Via Mobilnet: 3

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

5G internet
Via Mobilnet: 3

5G internet
Via Mobilnet: TDC

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

5G internet
Via Mobilnet: 3

5G internet
Via Mobilnet: 3
Hvordan finder jeg det bedste 5G internet?
Når du skal finde det bedste 5G internet skal du sammenligne mere end bare priser, data og medfølgende udstyr: dækningen har nemlig afgørende betydning for din brugeroplevelse.
5G internet er kun så godt som dækningen tillader det, så her skal du være omhyggelig med sammenligningerne. Jeg hjælper dig med at finde den bedste dækning herunder, men først bør du gennemgå listen med overvejelser her:
5 vigtige overvejelser, når du skal have 5G internet
- Dækning: Der skal være god dækning på din adresse. Ellers risikerer du lave hastigheder og afbrudt forbindelse (jeg uddyber i afsnittet herunder).
- Hastighed: En acceptabel 5G-hastighed ligger mellem 100-200 Mbit/s, men kan være op til 1000 Mbit/s.
- Dataforbrug: Fri data anbefales til hjemmebrug. 500 GB er dog tilstrækkeligt, hvis I er 1-2 personer i boligen.
- Router: 5G-routere er dyre, så det anbefales at få en lånerouter. Vil du hellere købe egen router, koster den ca. 1500-2000 kr.
- Kundeservice: Tjek åbningstider, kontaktmuligheder og Trustpilot-anmeldelser, så du får et indtryk af service- og tilfredshedsniveauet.
Hvorfor er dækningen afgørende for 5G internet?
Dækningen har afgørende betydning for 5G-netværket, fordi teknologien er dybt afhængig af tæt placerede antenner og stabile radiosignaler. 5G bruger højere frekvensbånd end ældre teknologier, og kan levere højere hastigheder med lav forsinkelse. Ulempen er at rækkevidden reduceres og signalet har sværere ved at trænge gennem bygninger, vægge og andre forhindringer.
Hvis du bor i et område med dårlig dækning, vil det resultere i hyppige skift mellem 5G og 4G, svingende hastighed og generel ustabilitet. Heldigvis udvides 5G-netværket lynhurtigt, men du skal stadig være opmærksom på dækningen. Det er heldigvis nemt at undersøge, hvis du følger disse trin:
Sådan tjekker du dækningen på din adresse:
- Gå til Tjekditnet.dk og indtast din adresse.
- Under “Udbudt til private” kan du se en hastighed for mobilt bredbånd.
- Klik på “Vis udbydere” – her får du en oversigt over hastighederne for 3, Norlys-Telenor (også kaldet TT-netværket) og TDC.
- Notér hvilket netværk, der har den højeste hastighed på din adresse.
- Når du sammenligner priser på 5G internet skal du tjekke hvilket netværk, der benyttes.
- Vælg en udbyder, der bruger netværket med den højeste hastighed på din adresse.
Tip: På Mastedatabasen.dk kan du tjekke kommende 5G-antenner. Det er nyttigt, hvis du endnu ikke har god dækning på din adresse.
Er 5G internet det rette for mig?
5G internet er det rette for dig, der ønsker hurtigt og fleksibelt internet uden bøvl med teknikerbesøg, installation og montering af teknisk udstyr. Det er lige så nemt at aktivere som et mobilabonnement, og generelt meget stabilt. 5G-signalerne overlapper oftest hinanden, så selvom én antenne fejler, kan du stadig få signal fra omkringliggende antenner.
Prøv at tage den lille test herunder, hvis du stadig er i tvivl om 5G internet er det rette valg for dig:
Test dit internet behov
Anbefalede teknologier:
Antal personer i din husstand?
Streamer du?
Gamer du?
Arbejder du hjemmefra?
Hvad er 5G, og hvorfor er det godt?
5G er, som navnet måske antyder, den 5. generation af mobile netværk. Det er bygget på en nyere og bedre teknologi end de ældre netværk, og muliggør dataoverførsler med højere hastigheder end hidtil. Det skønnes, at adresser i dækningsområdet kan opnå hastigheder på mellem 500 og 1000 Mbit/s, men dette kan stige efterhånden som teknologien forbedres.
Mobilt internet med 5G er resultatet af en stadigt større efterspørgsel på trådløst internet, som ikke er afhængigt af installationer og kabler. Formålet er at bruge det i flere forskellige sammenhænge i fremtiden, eksempelvis til selvkørende biler og andet udstyr med hel eller delvis autonomi. Det kunne eksempelvis være måleudstyr, produktionsanlæg, landbrugsmaskiner og mange andre ting.
Teknologisk Institut skriver blandt andet, at positionering og fjernstyring af robotter bliver muligt, og derudover bliver det muligt at foretage flere beregninger samtidigt på grund af den højere kapacitet. Det kan potentielt gavne vores produktion, som kan blive endnu mere effektiv end den allerede er.
Som privatforbruger kan du nyde godt af 5G-netværkets høje hastigheder, og måske i fremtiden slippe helt af med bredbåndskabler og -installationer i din bolig.
5G internet fakta
- 5G-hastigheder ligger ofte mellem 500 og 1000 Mbit/s.
- 5G-netværket er et mobilnetværk, som dækker hele landet.
- Der findes tre 5G-netværker i Danmark: TDC, TT-netværket og 3.
- 5G internet kræver ingen teknikerbesøg. Du indsætter blot SIM-kortet i en trådløs router, hvorefter du har adgang til nettet.
- 5G-netværket forventes i nærmeste fremtid at kunne bruges til selvkørende biler.
Fordele og ulemper ved 5G internet
Der er selvfølgelig flere fordele og ulemper ved 5G internet, som du bør kende. Det er vigtigt, at du har alle nuancerne med, inden du vælger din nye internetforbindelse.
Fordele
- Højere hastigheder. Du kan opnå hastigheder på mellem 500 og 1000 Mbit/s, hvis du bor i kort afstand til masteplaceringen. Det er 5-10 gange hurtigere end 4G.
- Forbedret kapacitet. 5G-teknologien giver mulighed for flere samtidige forbindelser og et større træk på data. Det betyder, kort fortalt, at netværket kan håndtere flere samtidige brugere og højere hastigheder.
- Højere pålidelighed. 5G-netværket er mere stabilt, og der er færre udsving end på ældre teknologier.
- Lav latency. Det kan især mærkes under online gaming, hvor en lav latency giver en bedre og mere stabil spiloplevelse.
- Mange udbydere at vælge imellem. Har du adgang til 5G-netværket, kan du vælge mellem et stort antal udbyder. Det kan mærkes på konkurrencen, og dermed prisen.
Ulemper
- Begrænset dækning. Selvom 5G-netværket er landsdækkende, er højhastighedsdækningen ofte begrænset uden for byerne.
- Hastigheden kan svinge. 5G-hastigheder kan påvirkes af vind og vejr, men også af objekter inde i din bolig.
- Altid 6 måneders binding, hvis du ønsker trådløs lånerouter.
Hvad er det billigste 5G internet i 2025?
5G internet koster mellem 199 og 299 kroner pr. måned hos de 10 billigste udbydere på markedet. Jeg anbefaler at du bruger Telefinders store sammenligningsredskab, men herunder kan du få et begrænset top 10-overblik over de billigste priser på 5G internet:
Se de billigste 5G internet priser her:
| Udbyder | Pris/md. |
|---|---|
| Call me 5G internet 500 GB data | 199 kr. |
| Airbox 5G internet Fri data | 249 kr. |
| Oister 5G internet Fri data | 269 kr. |
| Fastspeed 5G internet Fri data | 269 kr. |
| Eesy 5G internet Fri data | 279 kr. |
| 3 Mobil 5G internet Fri data | 279 kr. |
| CBB Mobil 5G internet Fri data | 279 kr. |
| Call me 5G internet 1000 GB data | 279 kr. |
| Telmore 5G internet Fri data | 299 kr. |
| Norlys 5G internet Fri data | 299 kr. |
Kan jeg få 5G internet uden binding?
Ja, de fleste teleselskaber tilbyder 5G internet uden binding, hvis du kan undvære den trådløse router. Det er en fordel, hvis du har dit eget trådløse hjemmenetværk til 5G, men ellers bliver det en dyr fornøjelse. 5G-routere koster typisk mellem 1500 og 2000 kroner.
Priseksempler på 5G internet uden binding:
| 5G udbyder | Pris/md. |
|---|---|
| Duka 5G internet Fri data, uden router | 249 kr. |
| Airbox 5G internet Fri data, med router | 249 kr. |
| Telmore 5G internet Fri data, uden router | 299 kr. |
| Telenor 5G internet Fra 25 GB data, uden router | Fra 119 kr. |
| Greentel 5G internet Fra 3 GB data, uden router | Fra 49 kr. |
Kan jeg få 5G internet med fri data?
Ja, 5G internet med fri data er bredt tilgængeligt, og du har mange gode muligheder. Fri data er en stor fordel, når nu hastigheden er så høj. Med fri data kan hele familien nyde godt af streaming, gaming og hjemmearbejde, uden at bekymre sig om dataloftet.
Priser på 5G internet med fri data:
| 5G udbyder | Pris/md. |
|---|---|
| Fastspeed 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 269 kr. |
| Oister 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 269 kr. |
| 3 Mobil 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 279 kr. |
| CBB Mobil 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 279 kr. |
| Eesy 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 299 kr. |
| Telmore 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 299 kr. |
| Hiper 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 299 kr. |
| Norlys 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 299 kr. |
| Telenor 5G internet Inkl. router (6 mdr. binding) | 299 kr. |
Det anbefales at undersøge mulighederne hos forskellige udbydere, da de bruger forskellige netværk (TDC, 3 eller TT-netværket). På den måde sikrer du, at du får den højest mulige hastighed på din adresse. Læs også vores guide til mobilt bredbånd med fri data, hvor du kan sammenligne både 4G- og 5G internet med fri data.
Kan jeg få 5G internet med router?
5G-routere er dyre. De koster typisk mellem 1500 og 2000 kroner for en standardmodel. Derfor bør du vælge 5G internet hos udbydere, hvor lånerouter medfølger. Så slipper du for en stor udgift, og du får endda hjælp ved tekniske problemer. Du kan spare penge ved at vælge et af de billigste 5G-abonnementer med router.
Se prissammenligningen i tabellen herunder, hvor priser fra udvalgte teleselskaber vises:
Priser på 5G internet med router:
| 5G udbyder | Pris/md. |
|---|---|
| Fastspeed 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 269 kr. |
| Oister 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 269 kr. |
| 3 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 279 kr. |
| CBB Mobil 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 279 kr. |
| Eesy 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 299 kr. |
| Hiper 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 299 kr. |
| Telmore 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 299 kr. |
| Norlys 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 299 kr. |
| Telenor 5G internet med router Fri data, 6 mdr. binding | 299 kr. |
Hvor god er 5G-dækningen i Danmark?
På mastedatabasen.dk kan du se alle 5G-mastepositioner i Danmark. Hvis du vil undersøge om 5G er i nærheden af din adresse, kan du starte her.

5G-netværket dækker det meste af Danmark, og udvides løbende. Hver prik på billedet udgør en 5G-antenne, og som det kan ses er der stadig mange huller i dækningen. Det er værd at bemærke, at hver 5G-antenne har en relativt kort rækkevidde i forhold til 4G-netværket.
TDC, Norlys, Telenor og 3 er alle leveringsdygtige i hurtigt 5G internet. Der kan dog være lokale forskelle, som er værd at tjekke, før du bestiller. I mange områder er TDC’s dækning bedst, fordi de har aftaget en stor del af de udbudte frekvensblokke fra Energistyrelsen. Frekvensblokkene bruges blandt andet til 5G internet, så her har TDC sikret sig et naturligt forspring i deres udrulning. Med tiden vil dette selvfølgelig udjævne sig, da der løbende kommer flere frekvensblokke til salg, som så kan opsnappes af konkurrenterne.
Hvor hurtigt er 5G internet?
5G internet er ca. 5-10 gange hurtigere end det forrige 4G-netværk. Hastighederne ligger i mange områder på mellem 500 og 1000 Mbit/s (målt udendørs), men det varierer selvfølgelig efter forhold såsom bygninger, vejr og antal samtidige brugere. Da 5G-netværket er relativt finmasket, er det meste af landet dækket. Der kan dog være undtagelser, såsom land- og naturområder med lavt indbyggertal.
Ud fra en antagelse om at 5G-nettet kan nå hastigheder på 500 Mbit/s, er det muligt at downloade en hel film på blot 16 sekunder. Det er hidtil uvante hastigheder, ikke kun på mobilt internet men også på andre internetteknologier. Hastighedsmæssigt kan 5G internet altså næsten måle sig med fibernettet.
I tabellen herunder kan du få en idé om, hvor hurtigt 5G internet er:
5G internet hastighed eksempler
| Filstørrelse | Download tid |
|---|---|
| Sang (Ca. 8 MB) | 500 Mbit/s: <1 sekund 250 Mbit/s: <1 sekund |
| TV-serie, 1 afsnit (Ca. 1 GB) | 500 Mbit/s: Ca. 16 sekunder 250 Mbit/s: Ca. 32 sekunder |
| Film, HD (Ca. 1,4 GB | 500 Mbit/s: Ca. 22 sekunder 250 Mbit/s: Ca. 44 sekunder |
| Film, Ultra HD (Ca. 14 GB) | 500 Mbit/s: Ca. 5 minutter 250 Mbit/s: Ca. 10 minutter |
| Stort PC spil (f.eks. Call of Duty) (Ca. 170 GB) | 500 Mbit/s: Ca. 56 minutter 250 Mbit/s: Ca. 112 minutter |
Hvem har det bedste 5G netværk?
TDC har det bedste 5G netværk, ifølge undersøgelse fra Teknologisk Institut. Undersøgelsen bruges blandt andet som reference af Forbrugerrådet Tænk, når de vurderer netværkskvalitet, men husk at dækningen opleves forskelligt og kan variere helt ned på adresseniveau. Med andre ord er det ikke sikkert at TDC har det bedste 5G netværk på lige netop din adresse, så her skal du ikke blindt sætte din lid til resultaterne i en landsdækkende undersøgelse.
I stedet bør du anvende adressefunktionen på udbydernes egne hjemmesider, hvor du får et mere præcist estimat af dækningen på din adresse. Husk at tjekke flere udbydere, så du får et godt sammenligningsgrundlag. Jeg anbefaler, at du tjekker dækningen hos alle danske netværker, så du kan sammenligne dem alle:
- Norlys (del af TT-netværket): Se dækningskort
- Telenor (del af TT-netværket): Se dækningskort
- TDC: Se dækningskort
- 3: Se dækningskort

Resultater af undersøgelsen fra Teknologisk Institut:
- TDC Net
TDC NET klarer sig bedst på tværs af alle parametre og scorer den højeste samlede netværksoplevelse med 85 % fejlfri målinger. De har den hurtigste download- og uploadhastighed i næsten alle regioner, og hele 99,7 % af brugerne oplever 5G-dækning. Deres netværk er især stærkt til videostreaming uden buffering, og forbindelsen er både stabil og hurtig i hele landet. TDC NET er dermed testens klare vinder. - Telia (nu Norlys)
Telia opnår en solid andenplads med 81 % fejlfri netværksoplevelse. Særligt i Midtjylland udmærker Telia sig med den hurtigste og mest stabile upload. 5G-dækningen er høj med 99,3 %, og de leverer generelt en pålidelig oplevelse, især til upload og streaming. Der er enkelte regionale udsving, men samlet set klarer Telia sig godt på tværs af landet. - Telenor
Telenor ligger tæt efter Telia med 78 % fejlfri oplevelse. De har forbedret sig betydeligt siden sidste måling, især på downloadhastighed og stabilitet. Med en 5G-dækning på 99,1 % og gode resultater i f.eks. Nordjylland (bedst til streaming) er Telenor et stærkt netværk, om end lidt bagud på landsplan. - 3
3 ender sidst i testen med 70 % fejlfri netværksoplevelse, men det er værd at bemærke, at de stadig har en meget høj 5G-dækning (99,7 %). Især i Region Sjælland og Syddanmark klarer 3 sig godt til videostreaming, men deres download- og uploadtider er generelt længere end hos konkurrenterne. De halter lidt bagefter på stabilitet og hastighed.
Er 5G internet bedre end fibernet?
5G internet er bedre end fibernet på en række parametre, men begrænses naturligt af forskellige omstændigheder. Derudover er det et spørgsmål om præferencer, der afgør hvorvidt 5G internet er det bedste valg for dig. Herunder er en kort sammenligning af de vigtigste parametre:
- Pris: 5G internet er billigere end fibernet – faktisk helt op til 100 kr./md. eller mere, afhængigt af hvor i landet du bor. Er prisen et vigtigt parameter for dig, bør 5G internet være dit førstevalg.
- Fleksibilitet: Du kan tage dit 5G internet med i sommerhuset, i bilen og alle andre steder i landet, hvorimod fibernet kun kan bruges på hjemmeadressen. 5G internet er derfor mere fleksibelt end fibernet.
- Kapacitet: 5G internet kan have problemer med kapaciteten, da den afhænger af antal samtidige brugere og afstand til nærmeste masteposition. Fibernettet har derimod en meget høj kapacitet, og din hastighed påvirkes ikke af andre. Vælg fibernet, hvis du har brug for en pålidelig, høj hastighed.
- Dækning: Mobilt internet med 5G dækker det meste af landet, men ifølge Tjekditnet dækker fibernettet også over 90% af alle husstande. Der er således gode chancer for at du kan få både 5G og fibernet.
- Stabilitet: 5G internet er meget stabilt, da det kan forbinde til forskellige antenner i nærområdet. Fibernettet er også stabilt, men mere sårbart ved lokale nedbrud.
- Installation: Mobilt internet kræver ingen installation. Du sætter blot SIM-kortet i routeren og tænder, hvorefter du har adgang til nettet. Fibernet kan derimod kræve både gravearbejde og teknikerbesøg.
Ofte stillede spørgsmål om 5G internet
Hvilken hastighed kan jeg forvente med 5G internet?
Du kan forvente en hastighed, der ligger et sted mellem 100 og 1000 Mbit/s. Det er individuelt fra adresse til adresse, da det afhænger af dækningen. Typisk får du oplyst en forventet hastighed, når du indtaster din adresse hos et teleselskab.
Hvor er 5G internet billigst?
Du finder det billigste 5G internet hos 3, hvor det koster 60 kroner pr. måned, men så må du nøjes med 10 GB data og undvære trådløs router. Vil du have trådløs router er Call me billigst. Her får du 500 GB data og trådløs lånerouter til bare 199 kroner pr. måned. Vil du have ubegrænset data med trådløs router, skal du vælge Oister til 269 kroner pr. måned.
Er 5G internet bedre end fibernet?
5G internet er på mange punkter bedre end fibernet: Der kræves ingen teknikerbesøg, der skal ikke trækkes kabler ind i din bolig og du kommer på nettet i løbet af få dage. 5G internet virker desuden i hele landet, så du bliver ikke bundet til en enkelt adresse. Det betyder, at du kan bruge samme abonnement i både huset og sommerhuset, hvis du blot medbringer routeren.
Hvilket 5G-netværk er bedst?
Det bedste 5G-netværk er TDC, som igen i 2025 vandt en landsdækkende test af mobildækningen. Parametrene er fastsat af TDC selv, og testen er ligeledes finansieret af TDC. Det er Teknologisk Institut, som afvikler testen og rapporterer resultaterne til TDC. Testen er selvfølgelig objektiv, og tager ikke højde for lokale forskelle i dækningen. Derfor bør du altid undersøge dækningen på din egen adresse.
Hvordan er 5G-dækningen på min adresse?
Vi har tre 5G-netværker i Danmark, som alle er landsdækkende. Dækningen på en specifik adresse kan findes på Tjekditnet.dk, som er Digitaliseringsstyrelsens eget redskab til tjek af internetforbindelser og dækninger. Du skal blot indtaste din adresse, hvorfor du kan se dækningen hos de enkelte udbydere.
Hvornår kom 5G internet til Danmark?
5G internettet blev åbnet i 2020, da TDC lancerede 5G-abonnementer via deres selskaber Telmore og YouSee. Kort efter lancerede også 3 og Telia-Telenor 5G, og i skrivende stund udbydes det i større eller mindre omfang hos størstedelen af de danske teleselskaber.


