Et mobilabonnement med 5G giver dig høje hastigheder og lav latency, så du kan surfe på nettet uden forsinkelser. Det åbner op for et væld af muligheder, og er for alvor blevet interessant nu hvor dækningen er god i hele landet. Sammenlign alle mulighederne her, og find det bedste 5G-abonnement til prisen.
Find det bedste mobilabonnement med 5G
På Telefinder.dk kan du sammenligne mobilabonnementer med 5G fra alle teleselskaber i Danmark. Indstil filtrene, og find det bedste og billigste 5G-abonnement til dine behov.

Greentel
Via TT-netværket

Greentel
Via TT-netværket

Greenspeak
Via TT-netværket

Greentel
Via TT-netværket

Greentel
Via TT-netværket
Hvad er mobilabonnementer med 5G?
Mobilabonnementer med 5G giver adgang til den nyeste netværksteknologi, 5G-netværket, som i skrivende stund dækker det meste af Danmark. Med 5G kan du opleve downloadhastigheder på helt op til 1000 Mbit/s, hvilket er 5-10 gange hurtigere end 4G-netværket. Herudover kan du også opleve en lavere latency, hvilket overordnet set giver dig en bedre og hurtigere internetoplevelse.
Et mobilabonnement med 5G fungerer på alle telefoner, men kræver 5G-understøttelse for at kunne udnytte de høje hastigheder. Har du en smartphone fra 2020 og fremefter, er der gode chancer for at den understøtter 5G. Er du i tvivl, kan du lave en hurtig Google-søgning på “[smartphone navn] understøtter 5G”.
Med 5G får du bl.a.:
- Hurtigere downloads og uploads – op til 10 gange hurtigere end 4G.
- Lavere svartider, når du bruger nettet – f.eks. til online gaming.
- Højere kapacitet i tætbefolkede områder, så din internethastighed ikke påvirkes.
Hvad er det billigste mobilabonnement med 5G?
Danmarks billigste mobilabonnement med 5G får du hos Oister. Det koster kun 29 kroner pr. måned, men inkluderer kun 1 GB data. Vil du have lidt mere værdi for pengene, bør du opgradere til et mobilabonnement fra Flexii, der tilbyder 5G og 10 GB data til kun 54 kroner pr. måned. I tabellen herunder kan du se de 10 billigste mobilabonnementer med 5G netop nu:
| Mobilabonnement med 5G | Pris pr. måned |
|---|---|
| Oister, 1 time + 1 GB (EU 1 GB) | 29 kr./md. |
| Greentel, 2 timer + 2 GB (EU 2 GB) | 48 kr./md. |
| Altibox, 2 timer + 2 GB (EU 2 GB) | 49 kr./md. |
| Flexii, fri tale + 10 GB | 54 kr./md. |
| Greentel, 5 timer + 5 GB (EU 5 GB) | 55 kr./md. |
| GreenSpeak, fri tale + 6 GB (EU 6 GB) | 59 kr./md. |
| Oister, 5 timer + 5 GB (EU 5 GB) | 59 kr./md. |
| Greentel, 2 timer + 10 GB (EU 10 GB) | 65 kr./md. |
| Greentel, fri tale + 10 GB (EU 10 GB) | 69 kr./md. |
| Oister, 10 timer + 10 GB (EU 10 GB) | 69 kr./md. |
Hvilke teleselskaber understøtter 5G?
De fleste teleselskaber understøtter 5G, men der er undtagelser. Selvom et teleselskab understøtter 5G, gælder det ikke nødvendigvis for alle abonnementer. I tabellen herunder kan du se hvilke teleselskaber, der tilbyder 5G i alle eller nogle af deres mobilabonnementer:
Dette skal du overveje, før du vælger et 5G-mobilabonnement
- Tjek om din mobil understøtter 5G
Ikke alle telefoner kan bruge 5G. Sørg for, at din mobil er 5G-kompatibel – ellers får du ingen fordel af det hurtige netværk. - Undersøg dækningen i dit område
5G-dækning er ikke ens i hele landet. Brug teleselskabernes dækningskort og vurder, om der er 5G, hvor du bor og færdes mest. - Vurder dit behov for hastighed og kapacitet
Bruger du meget data til streaming, gaming eller internetdeling? Så kan 5G gøre en mærkbar forskel. Til lettere brug som mails og sociale medier er 4G ofte rigeligt. - Sammenlign abonnementer med og uden 5G
Mobilabonnementer med 5G er en smule dyrere end mobilabonnementer uden. Jeg anbefaler at du sammenligninger mobilabonnementer på Telefinder.dk, så du er sikker på at få den bedste pris. - Vælg et fleksibelt abonnement uden binding
5G-nettet er stadig under udbygning. Med et abonnement uden binding kan du skifte, hvis dækningen forbedres – eller hvis en anden udbyder tilbyder bedre vilkår. - Tjek fair use-vilkår ved fri data
Abonnementer med “fri data” har ofte en grænse (fx 1.000 GB). Går du over den, kan hastigheden blive nedsat – også på 5G. - Overvej dit behov for data
Hvis du planlægger at bruge din mobil til online gaming, videomøder eller andre datatunge opgaver, skal du have en større datapakke. Jeg anbefaler mindst 100 GB.
Hvor god er 5G-dækningen i Danmark?
5G-dækningen er generelt god i Danmark. Der kan dog være huller uden for byerne, hvor dækningen er mere flyvsk. Her kan 4G-netværket imidlertid bruges som “backup”, så du mister altså ikke signalet bare fordi du bevæger dig uden for 5G-netværkets dækningsområde. Din mobiltelefon finder automatisk den bedste forbindelse, uanset hvor du befinder dig.
Jeg anbefaler at du tjekker dækningskortene fra de danske netværksoperatører (3, Norlys. TDC og Telenor) herunder, så du får en fornemmelse af hvem der dækker bedst i dit lokalområde:
- 3 dækningskort
- Norlys dækningskort (del af TT-netværket)
- TDC dækningskort
- Telenor dækningskort (del af TT-netværket)

Ofte stillede spørgsmål
Hvor kan jeg få mobilabonnementer med 5G?
De fleste danske teleselskaber understøtter 5G i alle eller nogle af deres mobilabonnementer. Undtagelserne er Fastnet.nu, Lebara, Lyca Mobile, Mit Tele og UnoTel – de tilbyder endnu ikke mobilabonnementer med 5G.
Hvor god er dækningen på 5G i Danmark?
Der er næsten 100% dækning ved hastigheder op til 30 Mbit/s, men ved 100 Mbit/s er der flere huller i landets yderområder. Det skyldes at rækkevidden for 5G-antenner er lavere end ældre teknologier, og byer prioriteres naturligvis højest under udrulningen af 5G-netværket.
Understøtter min telefon 5G?
De fleste smartphones fra 2020 og fremefter understøtter 5G. Hvis du er i tvivl, bør du tjekke på producentens hjemmeside eller f.eks. lave en Google-søgning efter “[smartphone navn] + understøtter 5G”.
Hvordan vælger jeg det rette 5G-abonnement?
Du vælger det rette 5G-abonnement ved at kende dit forbrug af data. Mobildata er dyrt, og har den største betydning for mobilabonnementets pris. Derudover skal du også tjekke dækningen i dit lokalområde, og jeg anbefaler at du tjekker alle landsdækkende mobilnetværk: 3, TDC og TT-netværket (Norlys-Telenor).
Hvad koster et mobilabonnement med 5G?
Et mobilabonnement med 5G koster fra kun 29 kroner pr. måned, men så får du kun 1 GB data med i prisen. Blandt markedets 10 billigste mobilabonnementer med 5G får du fra 1 til 10 GB data, og prisen ligger typisk mellem 50 og 70 kroner pr. måned.
Hvilke mobilnetværk understøtter 5G?
Alle danske mobilnetværker understøtter 5G og har gjort det siden 2020-2022. TDC var først og lancerede det allerede i 2020, hvorefter Telia, Telenor og 3 fulgte trop. 5G-netværket udvikles og udbygges stadig, og det forventes at fortsætte i de næste 5-10 år som minimum.
Hvad sker der hvis jeg ikke kan forbinde til 5G-netværket?
Hvis du ikke kan forbinde til 5G-netværket, sker der én af to ting: Enten er der ingen dækning overhovedet (sjældent), og du har ingen internetadgang. I de fleste tilfælde kan du dog forbinde til 4G-netværket, hvilket sker helt automatisk når 5G-netværket ikke er tilgængeligt.






