Hvilket teleselskab er bedst, og hvad skal du kigge efter? Svaret er ikke så ligetil, og der findes da heller ikke ét “bedste teleselskab” for alle. Det kommer nemlig an på dine behov og hvad der er vigtigst for dig. Er det prisen? Kundeservice? Dækning? Fri data? 5G?
Måske synes du heller ikke der er store forskelle på teleselskaberne, og det er forståeligt. Udadtil ligner de alle hinanden, men der er væsentlige forskelle som er værd at kende: Netværket, abonnementsudvalg, fleksibilitet, åbningstider i kundeservice og meget andet.
Jeg har gennemgået markedet og fundet de bedste teleselskaber i deres respektive kategorier. Få overblikket herunder, og find det bedste teleselskab til dine behov.
8 bedste teleselskaber
| Teleselskab | Kategori |
|---|---|
| 1. CBB Mobil | Bedste teleselskab |
| 2. Lebara | Bedste billige teleselskab |
| 3. Lyca Mobile | Bedst med forudbetaling |
| 4. Flexii | Bedst med fri data |
| 5. Greentel | Bedste abonnementsvilkår |
| 6. Duka | Bedst til børn og ældre |
| 7. Oister | Bedst til storforbrugeren |
| 8. Eesy | Bedste mobilnetværksoplevelse |
For at finde de bedste teleselskaber har jeg kigget på de nyeste tests, undersøgelser og Trustpilot-anmeldelser. Her har det vist sig at CBB Mobil skiller sig positivt ud, og derfor har jeg udpeget dem som bedste teleselskab i Danmark. Lebara får dog en stærk andenplads og titlen som det bedste billige teleselskab, fordi deres priser starter fra kun 19 kroner pr. måned.
Men hvilket teleselskab skal du så vælge? Det kan du måske finde svar på herunder, hvor jeg går i dybden med dem alle.
1. CBB Mobil – bedste teleselskab
- Godt udvalg af mobilabonnementer, og mulighed for bland-selv streaming.
- Rimelige priser, særligt på de større abonnementer.
- God kundeservice og masser af kontaktmuligheder.
- Ingen bindingsperiode og kort opsigelsesvarsel.
CBB Mobil har nu i 5 år holdt førstepladsen i BrancheIndex Mobil, som måler kundetilfredsheden blandt danske teleselskaber. Det bekræftes også i de mange Trustpilot-anmeldelser, hvor kunderne generelt er meget tilfredse.
Hos CBB Mobil har jeg fundet et godt udvalg af mobilabonnementer, men dog mest til de store behov. CBB Mobil havde et lille abonnement i en årrække, men ikke længere. Du skal altså have et relativt højt forbrug af taletid og data, før det giver mening at blive kunde hos CBB Mobil.
Noget, som CBB Mobil til gengæld udmærker sig ved, er mobilabonnementer med streaming. Du kan blande mobilabonnementer og op til 8 streamingtjenester efter eget valg, og du kan løbende skifte ud efter behov.
2. Lebara – bedste billige teleselskab
- Markedets bedste priser på mobilabonnementer.
- Ingen binding – du kan altid opsige abonnementet.
- Mobilabonnementer kan administreres via MyLebara-appen.
- God telefonisk kundeservice.
Lebara er det bedste billige teleselskab. Med priser, der starter ved kun 19 kroner pr. måned, får du både taletid og data til brug i Danmark og resten af EU. Som om det ikke er nok får du også adgang til telefonisk kundeservice, som kan hjælpe dig med stort og småt. Lebara er desuden testvinder hos Forbrugerrådet Tænk, som altså har vurderet at deres mobilabonnementer er de bedste på markedet.
Abonnementsudvalget er godt, og du kan vælge mellem SIM-kort eller eSIM. Til gengæld kan du ikke få 5G eller fri data, og det største mobilabonnement er faktisk ikke specielt billigt. Du får adgang til en forbrugsoversigt, men den er hverken intuitiv eller nem at finde rundt i.
Jeg anbefaler Lebara som et godt begynderselskab, hvis prisen er det vigtigste parameter af dem alle. Du får rigtig meget mobilabonnement til et relativt lille beløb, især hvis dit forbrug er lille eller mellemstort.
3. Lyca Mobile – bedst med forudbetaling
- Forudbetal op til 12 måneder og få 20% rabat.
- Priser starter ved kun 19 kr./md. for 5 timers tale og 5 GB data.
- Ingen binding eller opsigelsesvarsel – abonnementer forudbetales, og du kan følge dit forbrug via en app til mobilen.
Lyca Mobile minder på mange måder om Lebara, men deres abonementsudvalg er en smule anderledes. De har flere store mobilabonnementer, som dog er til den dyre side, og så har de forudbetale abonnementer. Det er her, de for alvor skiller sig ud: du kan forudbetale et mobilabonnement i op til 12 måneder ad gangen og spare penge, samtidig med at du slipper for løbende betalinger.
Der er ikke så meget andet at få hos Lyca Mobile end billig taletid og data, og der er ingen 5G-abonnementer. Hjemmesiden bærer også præg af at være dårligt oversat, og der er flere sproglige fejl i teksterne. Til sammenligning har Lebara en bedre hjemmeside, som er lettere at forstå.
Lyca Mobile er et godt valg til børneabonnementer og dig med et lavere forbrug, der bare vil have simpel og billig mobiltelefoni.
4. Flexii – bedst med fri data
- Billigste teleselskab med fri data.
- Vælg et fast abonnement eller bland dit eget, som passer til dine behov.
- Fri tale og masser af EU-data i alle abonnementer. EU-data kan dog fravælges.
- Nemt at administrere via hjemmesiden. Alt foregår online.
Flexii er et nyere datterselskab af teleselskabet 3. De benytter således 3’s landsdækkende netværk, og har nogle af landets laveste priser. Et enkelt abonnement er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, og det vidner om høj konkurrencedygtighed på markedet.
Hos Flexii finder du både et udvalg af klassiske mobilabonnementer, som inkluderer en bestemt mængde taletid og data, og derudover finder du også et “bland-selv”-abonnement. Dette abonnement kan justeres, så det passer til dine eksakte behov, og du kan til- eller fravælge EU-data samt 5G. Det er smart, hvis du kender dit forbrug på forhånd, og gerne vil skræddersy dit mobilabonnement dertil.
Da Flexii er et 100% online-baseret teleselskab, må du nøjes med skriftlig kundeservice. Der er ingen telefonisk kontaktmulighed. Du må altså acceptere 1-2 dages ventetid på svar, hvis der opstår problemer med dit mobilabonnement.
5. Greentel – bedste abonnementsvilkår
- Meget stort udvalg af abonnementer til store og små behov.
- Fine priser på små mobilabonnementer, dog lidt dyrt for kunder med stort forbrug.
- Fin kundeservice, dog begrænsninger på telefoniske henvendelser.
- Høj fleksibilitet – abonnementer kan opsiges/ændres fra dag til dag.
Greentel er et mindre teleselskab, men det afholder dem ikke fra at være konkurrencedygtige på flere parametre. De lægger sig i front på priserne, men halter dog en smule bagud på de større abonnementer. Er dit forbrug småt eller mellemstort, kan du dog stadig finde nogle af markedets laveste priser hos Greentel.
Du har adgang til god kundeservice via Facebook eller e-mail, hvor henvendelser normalt besvares indenfor et døgn – og typisk samme dag. Telefoniske henvendelser er dog begrænset til 6-7 timer i hverdagene.
Hos Greentel finder du et stort udvalg af tillægsprodukter og tjenester, som du kan vælge til eller fra efter behov. Jeg hæfter mig også ved at de har branchens bedste fleksibilitet på deres abonnementer, som kan opsiges/ændres fra dag til dag.
Jeg anbefaler Greentel til alle, der ønsker et fleksibelt og venligt teleselskab, der prismæssigt kan matche de billigste selskaber på markedet.
6. Duka – bedst til børn og ældre
- Godt udvalg af abonnementer til store og små behov.
- Særligt gode priser på små abonnementer, lidt dyrere på store abonnementer.
- Fin kundeservice, som har længe åbent og kan kontaktes ad flere veje.
- Høj fleksibilitet, men begrænsede tillægsvalg.
Duka har med mottoet “tech it easy” slået sig op på at være et selskab, der hjælper når teknikken driller. Fokus ligger først og fremmest på at udvikle abonnementer og løsninger, som skaber nem og enkel adgang til den digitale verden.
Hos Duka finder du særligt gode abonnementer til små behov, og de udmærker sig blandt andet ved at have et af de bedste mobilabonnementer til børn. De tilbyder også særligt fordelagtige internetabonnementer til folk med mindre behov, og kundeservice sidder klar det meste af dagen og kan kontaktes når du har brug for det.
Der er ingen binding eller oprettelsesomkostninger hos Duka, og abonnementer kan opsiges til månedens udgang.
7. Oister – bedst til storforbrugeren
- Flere gode mobilabonnementer med fri tale og masser af data.
- Prismæssigt i den lave ende på både store og små abonnementer.
- Kundeservice kan kun kontaktes via e-mail eller telefon. Ingen mulighed for kontakt via Facebook.
- Ingen binding på abonnementer, og opsigelsesvarsel til månedens udgang.
Oister er ikke det billigste teleselskab på markedet, men til gengæld får du meget for pengene. Det hænger sammen med at de tilbyder markedets største pakker indenfor mobiltelefoni og mobilt bredbånd, så her kan du som storforbruger spare mange penge. Et enkelt Oister-abonnement er desuden bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk.
Vil du have et mobilabonnement med fri data, er Oister blandt de billigste selskaber. Vil du have mobilt bredbånd med masser af data, er Oister også billigst. Her får du nemlig 2000 GB data til en meget fordelagtig pris, som ligger under konkurrenterne.
Jeg ville ønske at man kunne kontakte kundeservice via en chatfunktion på hjemmesiden, men det er ikke muligt. I stedet må du nøjes med e-mail eller telefonopkald, hvilket også er godt nok, hvis du da har tid til at vente på at blive stillet igennem.
Oister har også mange mobilabonnementer med streamingtjenester. Hvis det lyder interessant, anbefaler jeg at du læser guiden til mobilabonnementer med streaming.
8. Eesy – bedste mobilnetværksoplevelse
- Bruger TDC’s mobilnetværk, der er kåret til bedste mobilnetværksoplevelse.
- Fornuftige priser på både abonnementer og tillægsprodukter.
- Kundeservices kan kun kontaktes via appen.
TDC-ejede Eesy bruger – ikke overraskende – TDC’s mobilnetværk. 10 år i træk er det blevet målt bedst i landsdækkende test, hvor mobilnetværksoplevelsen er blevet målt og bedømt. Det betyder, med andre ord, at du med stor sandsynlighed får den bedste dækning og de højeste hastigheder med et mobilabonnement fra Eesy. Uanset hvor i landet, du befinder dig.
Abonnementsudvalget er begrænset til 3 mobilabonnementer, som dog er prissat fornuftigt. Du kan tilkøbe datadelingskort, hvis du ønsker dette, men dog ikke til fri data-abonnementet.
Noget, som springer i mine øjne, er at man hos Eesy har droppet den telefoniske kundeservice. Som om det ikke var nok, skal man også igennem deres app for at få kontakt til kundeservice. Du kan også sende en email, hvis du da har tid til at vente på svar.
Hvilket teleselskab har de mest tilfredse kunder?
Hos Loyalty Group foretager man med jævne mellemrum undersøgelser af kundetilfredsheden i forskellige brancher, hvorved man kan kortlægge hvilke selskaber der har de mest tilfredse (og dermed loyale) kunder.
I undersøgelsen af teleselskaber ser man, at de bedste teleselskaber placeres således i 2025:
- CBB Mobil (-3 point)
- 3 Mobil (+2 point)
- Oister (-3 point)
- Eesy (+2 point)
- Call me (+2 point)
Det interessante ved denne rangering er at der kun er ét stort teleselskab i top 5: 3 klarer sig overraskende godt og indtager andenpladsen med kun ét point mindre end CBB Mobil. Resten af top 5 er domineret af datterselskaber, og der er stor spredning på ejerfronten. CBB Mobil ejes af Telenor, Oister ejes af 3, Eesy ejes af TDC og Call me ejes af Norlys.
I alt har 5276 kunder deltaget i undersøgelsen i 2025 mod 4580 kunder i 2024 og 5056 kunder i 2023.
Hvor god er dækningen hos dit teleselskab?
En vigtig faktor, når du skal vælge det bedste teleselskab, er at undersøge dækningen i dit lokalområde. Selvom alle teleselskaber i Danmark er landsdækkende, kan der være lokale forskellige på grund af placeringen af master og antenner.
Du kan finde dækningskort for alle landets mobilnetværk her:
Selvom et teleselskab vurderes til at være markedets bedste, har dækningen i dit lokalområde selvfølgelig også stor indflydelse på din personlige oplevelse af produktet. Derfor er det en fordel, at du undersøger dækningen før du vælger.
Se også Mastedatabasen.dk, hvis du vil vide hvilke master der er placeret tættest på dig. Du kan også se kommende mastepositioner og teknologier, samt hvilke teleselskaber, der etablerer nye master i dit lokalområde.




