Mobilabonnement med musik? Her er 3 gode muligheder

User avatar placeholder
Skrevet af Thomas
29. december 2025
Kvinde med solbriller lytter til musik på sin mobil udendørs

Der er penge at spare, hvis du køber mobilabonnement med musik. Ved at samle mobilabonnement og musiktjeneste i én pakke, kan du opnå en besparelse på over 1000 kroner om året. Jeg har fundet 7 muligheder her, hvoraf jeg anbefaler 3 af dem.

#1 – Oister (Deezer inkluderet) – ANBEFALET

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: Deezer Premium og Deezer Family
  • Priser: 139 kr./md. for fri tale + 15 GB data
  • Netværk: 3

Min vurdering: Oister er et godt valg, hvis du vil have et billigt mobilabonnement med musik fra Deezer. Deezer er især kendt for den høje lydkvalitet, og i skrivende stund er det faktisk den eneste musiktjeneste, der kan købes med et mobilabonnement (pånær Telmore og YouSees egne musiktjenester). Oister har den billigste pakkepris, og derfor anbefaler jeg dette som førstevalg.

Hos Oister finder du markedets bedste tilbud på mobilabonnementer med musik. Oister samarbejder med Deezer, som er en fransk musiktjeneste med over 90 millioner musiknumre, og tjenesten er inkluderet i 4 forskellige mobilabonnementer.

Udover Deezer har Oister også mobilabonnementer med bl.a. Viaplay, TV2 Play og Disney+. Priserne er generelt i den lave ende, men til gengæld er abonnementerne faste. Du kan altså ikke sammensætte din egen pakke efter behov.

Der er fri tale og masser af data inkluderet i alle abonnementer, samt en god portion EU-data. Da Oister er et datterselskab af 3, bruger de 3’s landsdækkende mobilnetværk.

Oister mobilabonnementer med Deezer
Oisters mobilabonnementer med musik pr. 5. januar 2025. Screenshot: Oister.dk.

#2 – Telmore Play (Telmore Musik inkluderet) – ANBEFALET

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: Telmore Musik
  • Priser: Fra 149 kr./md. for fri tale + 25 GB data
  • Netværk: TDC

Min vurdering: Telmore har sin egen musiktjeneste, Telmore Musik, og det er både en fordel og en ulempe. En fordel, fordi den er rettet mod det danske marked, men en ulempe fordi du kun kan have tjenesten hvis du også er mobilkunde hos Telmore. Telmore bruger TDC’s testvindende mobilnetværk, hvilket er en fordel, hvis du ønsker høje hastigheder og god dækning i hele landet.

Telmore var det første mobilselskab i Danmark, der satsede på underholdning i mobilabonnementerne. Siden begyndelsen har disse abonnementer gået under navnet “Telmore Play”, men formatet er ændret en smule med tiden: Nu kan du vælge mellem to mobilabonnementer med musik, samt tre forskellige mobilabonnementer med valgfrie tjenester. Dermed kan du frit blande musik, video, lydbøger og podcast, så du får et abonnement tilpasset dine præferencer.

Med Telmore får du adgang til Telmore Musik, som er deres egen musiktjeneste. Der er over 100 millioner musiknumre at vælge imellem, så alle genrer bør være godt dækket med et bredt udvalg af numre.

Udover Telmore Musik er Telmore også det eneste mobilselskab med Netflix, Disney+ og SkyShowtime i deres mobilabonnementer, så her er der gode muligheder for at skræddersy en pakke efter dine personlige præferencer.

Telmore Play mobilabonnementer med musik
Forside for Telmore Musik. Screenshot: Telmore.dk.

#3 – CBB Mobil – bland-selv med musik – ANBEFALET

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: Deezer Premium og Deezer Family
  • Priser: Fra 259 kr./md. for fri tale + 30 GB data og 2 valgfrie streamingtjenester
  • Netværk: TT-netværket

Min vurdering: CBB Mobil tilbyder et bland-selv mobilabonnement, men her kan du ikke nøjes med musik. Du skal vælge mindst to streamingtjenester, hvoraf den ene kan være Deezer (som er udmærket). Heldigvis har du mange valgmuligheder, og derfor er CBB Mobil den sidste af mine anbefalinger i denne omgang.

CBB Mobil lancerede først i 2023 deres bud på mobilabonnementer med musik, men de gik skridtet videre: De tilbyder nemlig en saml-selv løsning, hvor du kan blande mobilabonnement og op til 8 streamingtjenester, heriblandt Deezer Musik, Viaplay, Netflix, TV2 Play, m.m.

Ulempen er dog, at du hos CBB Mobil skal vælge mindst 2 streamingtjenester, så du kan ikke nøjes med musik. Med det sagt, så har CBB Mobil et solidt udvalg, så det burde ikke være svært at finde mindst 2 tjenester du gerne vil abonnere på.

CBB Mobil udvalg af streamingtjenester
CBB har en række streamingtjenester, du kan blande, hvoraf én er Deezer Musik. Screenshot: CBB.dk.

#4 – YouSee (YouSee Musik inkluderet)

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: YouSee Musik
  • Priser: Fra 179 kr./md. for fri tale + 25 GB data
  • Netværk: TDC

Min vurdering: Mobilabonnementer fra YouSee er steget markant i løbet af år 2025, og de er nu markant dyrere end eksempelvis Oister, selvom du “kun” får YouSees egen musiktjeneste med i prisen, hvorimod Oister giver dig Deezer Musik. Jeg anbefaler derfor at du vælger Telmore i stedet, da du får mere for pengene, samtidig med at du kan tilvælge flere streamingtjenester end hos YouSee.

YouSee Musik minder om Telmore Musik, og inkluderer ligeledes over 100 millioner musiknumre. Antallet af musiknumre er steget løbende, fra 65 millioner til 75 millioner og nu over 100 millioner. Mobilabonnementerne ligger i sig selv i den lidt dyre ende, men musiktjenesten råder fint bod på dette. Der er også masser af udlandsdata inkluderet i pakkerne, og flere lande uden for EU er dækket.

Er du således både til musik og rejser, er mobilabonnementer fra YouSee et fint valg. Hvis ikke du er til rejser, kan du sagtens vælge Oister eller Telmore i stedet.

Telmore Play mobilabonnementer med musik
Forside for YouSee Musik-tjenesten. Screenshot: musik.yousee.dk.

#5 – 3 Mobil (rabat på Deezer)

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: Deezer Premium, 89 kr./md. (spar 30 kr.) eller Deezer Family, 159 kr./md. (spar 40 kr.)
  • Priser: Fra 60 kr./md. for 3 timer + 3 GB data (Deezer skal tilkøbes)
  • Netværk: 3

Min vurdering: Hos teleselskabet 3 får du ikke mobilabonnementer med musik inkluderet, men til gengæld kan du få rabat på musiktjenesten Deezer. Det er ganske fint, fordi det giver mulighed for at vælge musiktjenesten til eller fra, uden at opsige mobilabonnementet i samme omgang. Der er altså mere frihed, hvilket er en god ting. Med 3 kan du også få mobilabonnementer med roaming til over 70 forskellige lande, hvilket er mere end nogen konkurrenter på markedet.

Teleselskabet 3 etablerede sit eget mobilnetværk i Danmark, og var i sin tid blandt de første til at tilbyde 3G-dækning i hele landet.

Du finder hos 3 et rabatunivers, hvor du selv kan vælge musik og anden underholdning til dit mobilabonnement. Her er Deezer tilgængeligt med rabat, så du kan spare fra 30 kroner om måneden. Deezer fungerer på samme måde som andre musiktjenester, og du får således et bredt udvalg bestående af cirka 90 millioner musiknumre.

Du kan frit vælge mellem alle mobilabonnementer fra 3, hvis du ønsker at gøre brug af rabatten på Deezer, og du kan vælge mellem Deezer Premium eller Deezer Family.

3 Danmark Deezer forside
Forside for musiktjenesten Deezer hos 3 Danmark. Screenshot: 3.dk.

#6 – Call me – rabat på Deezer

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: Deezer Premium, 89 kr./md. (spar 30 kr.) eller Deezer Family, 159 kr./md. (spar 40 kr.)
  • Priser: Fra 119 kr./md. for fri tale + 30 GB data (Deezer skal tilkøbes)
  • Netværk: TT-netværket

Min vurdering: Call me er lidt “meh” i forhold til deres streamingtilbud. På den ene side er besparelsen god, men på den anden side er deres mobilabonnementer relativt dyre. Besparelsen ædes altså af dyre mobilabonnementer, og derfor kan jeg ikke anbefale dem. Mobilabonnementer og musiktjeneste (Deezer) fejler dog ikke noget, prisen er bare for høj i forhold til hos konkurrenterne.

Call me fulgte med i opkøbet af Telia, og hører nu under Norlys. De to selskaber adskiller sig dog en smule på abonnementsudvalget, og tilbuddene fra Call me er ikke nær så aggressive som hos Norlys.

Hos Call me kan du ikke få mobilabonnementer med tilhørende musiktjeneste i en samlet pakke – i stedet tilvælger du f.eks. Deezer, hvilket så udløser en rabat. Mobilabonnement og musiktjeneste hænger altså ikke sammen, og begge dele kan skiftes individuelt. Udover Deezer har Call me også rabat på HBO Max, Podimo og Viaplay.

Call me forside hero med tilbud og streamingtjenester
Call me reklamerer med gratis prøveperioder for bl.a. Deezer. Screenshot: Callme.dk.

#7 – Norlys – gratis Deezer i op til 12 måneder

Se abonnementer her

  • Udvalg af musiktjenester: Deezer Premium, 89 kr./md. (spar 30 kr.) eller Deezer Family, 159 kr./md. (spar 40 kr.)
  • Priser: Fra 89 kr./md. for 3 timer + 3 GB data (Deezer skal tilkøbes)
  • Netværk: TT-netværket

Min vurdering: Norlys er højdespringeren med priser fra 89 kroner pr. måned for sølle 3 timer taletid og 3 GB data. Hertil skal du selv tilkøbe Deezer, hvis du vil have musik, og prisen er den samme. Du er altså oppe og give 178 kroner i alt, hvilket er 39 kroner mere end hos Oister, hvor du får markant mere taletid og data til prisen. Af disse grunde anbefaler jeg ikke Norlys, hvis du ønsker et mobilabonnement med musik.

Norlys har et lidt anderledes koncept på musikstreaming, som de har adopteret fra opkøbet af Telia: Du får op til 12 måneders gratis musik, når du opretter et nyt mobilabonnement, men derefter bliver det dyrt.

Hos Norlys får du Deezer Musik, og du vælger selv om det skal være Premium- eller Family-udgaven. Du får 30 eller 40 kroners rabat pr. måned, afhængigt af hvilken pakke du vælger, men dertil er det værd at vide at mobilabonnementerne er blandt de dyreste på markedet.

Jeg anbefaler derfor at du sammenligner mobilabonnementer, før du vælger Call me eller Norlys, så du er sikker på at få det bedste tilbud netop nu.

Norlys forside hero med streamingtjenester og tilbud
Norlys reklamerer med op til 12 måneders gratis streaming. Screenshot: Norlys.dk.

Så meget kan du spare på mobilabonnementer med musik

Der kan være mange penge at spare, hvis du vælger et mobilabonnement, hvor musik enten er inkluderet eller fås med rabat. Herunder er et par hypotetiske eksempler på besparelser, du kan opnå, hvis du vælger et mobilabonnement med musik:

Eksempel 1: Mobilabonnement fra 3 med Deezer

Teleselskabet 3 tilbyder mulighed for rabat på musik i deres mobilabonnementer. Du får en rabat på 30 kroner per måned, hvis du opretter abonnement på Deezer Premium.

Rabat opnået på et år: 360 kr.

Eksempel 2: Mobilabonnement fra Telmore med Telmore Musik

Telmore har musik inkluderet i deres Telmore Play-abonnement til 169 kroner per måned. Nærmeste sammenlignelige abonnement koster hos Telmore 139 kroner per måned, så du får i bund og grund en musiktjeneste inkluderet for bare 20 kroner ekstra om måneden.

Andre musiktjenester såsom Spotify Premium eller Deezer Premium koster fra 119 kroner pr. måned, så det er altså en besparelse på 89 kroner pr. måned.

Rabat opnået på et år: 1068 kr. 

Vælg et abonnement, der passer til dit behov

Selvom der kan være gode rabatter at hente på at vælge et mobilabonnement med musik inkluderet, anbefaler Forbrugerrådet Tænk at du vælger med omhu – og KUN vælger de tjenester, du allerede benytter dig af.

Pakkeløsninger er gode, hvis du bruger mange streamingtjenester. Kend dine behov, inden du samler alle dine streamingtjenester hos dit teleselskab.

Forbrugerrådet Tænk / Kilde

Forbrugerrådet Tænk pointerer også at du med en musik- eller streamingpakke lader dig fastlåse til bestemte tjenester, så du ikke med samme lethed kan skifte mellem forskellige tjenester hvis du måtte ønske dette.

Det betyder eksempelvis at hvis dine favoritnumre ligger på en konkurrerende streamingtjeneste, skal du oprette et abonnement udenom dit nuværende abonnement – og da mobilabonnementer kan have op til 6 måneders binding, risikerer du at spilde mange penge.

Hvis du gerne vil adskille musik fra dit mobilabonnement men stadig ønsker at spare penge, kan du tjekke de billigste mobilabonnementer netop nu.

Så meget data bruger du på musikstreaming

De fleste mobilabonnementer kan bære dit forbrug af musikstreaming, medmindre du lytter til musik i flere timer hver dag.

YouSee har opgjort forbruget af data ved musikstreaming til 1,44 MB per minut, og herunder er et par eksempler på samlet dataforbrug over 30 dage:

Dagligt tidsforbrugDataforbrug pr. md.
1 time2,6 GB
2 timer5,2 GB
3 timer7,8 GB
4 timer10,4 GB

Fakta om mobilabonnementer med musik

Hvilke musiktjenester kan man få til mobilabonnementer?

I skrivende stund tilbydes musiktjenesterne Deezer, Telmore Musik og YouSee Musik i mobilabonnementer. Før i tiden kunne man også få mobilabonnementer med Spotify eller TIDAL, men det kan man ikke for tiden.

Kan man opsige sit mobilabonnement og beholde musiktjenesten?

For musiktjenester som Telmore Musik og YouSee Musik gælder det, at adgangen ophører, når mobilabonnementet opsiges. Derfor kan du ikke opsige dit mobilabonnement og beholde musiktjenesten, da disse hænger sammen. Med Deezer, Spotify og TIDAL er det noget andet – her kan du blot fortsætte abonnementet med betaling, når dit mobilabonnement er ophørt.

Hvordan fungerer mobilabonnementer med musik?

Mobilabonnementer med musik fungerer som normale mobilabonnementer, når du skal ringe, sende SMS eller bruge data. For at høre musik skal du oprette profil og logge ind på den pågældende musiktjeneste, og derefter synkronisere med dit mobilselskab. Det sker automatisk, og du får en trin-for-trin vejledning fra mobilselskabet.

Kan mobilabonnementer med musik betale sig?

Ja, hvis du i forvejen abonnerer på musikstreaming, så kan det betale sig at få mobilabonnement med musik. I vores eksempel med Telmore Musik vs. Deezer og Spotify ser vi, at en besparelse på over 1000 kroner om året kan opnås, hvis man skifter fra Spotify eller Deezer til et mobilabonnement med Telmore Musik inkluderet.

Image placeholder

Thomas Løwe Hansen

Jeg er stifter af Telefinder.dk og ansvarlig for research, analyse og indhold. Jeg har arbejdet med online-medier siden 2012, og sideløbende uddannet mig til IT-supporter og datamatiker. Min passion for teknologi og formidling startede, da jeg byggede min første computer og lærte at lave hjemmesider som 14-årig.

Skriv en kommentar