Mobilabonnement med Viaplay? Her er 5 gode muligheder

User avatar placeholder
Skrevet af Thomas
26. oktober 2025
Kvinde bruger streamingtjeneste på tablet

Et mobilabonnement med Viaplay kan spare dig for mange penge. Flere teleselskaber giver store rabatter, hvis du samler mobilabonnement og Viaplay hos dem. Se de bedste og billigste muligheder her.

Hos CBB Mobil kan du få mobilabonnementer med Viaplay og mange andre tjenester.

1. CBB Mobil – Viaplay inkluderet i bland-selv pakker

Gå til udbyder og læs mere

Viaplay Film & Serier (uden reklamer) + anden valgfri streamingtjeneste medfølger.

CBB Mobil har det bedste mobilabonnement med Viaplay. Den store fordel ved CBB er at de tilbyder et særligt “MIX”-abonnement, hvor du selv kan blande mobilabonnement og foretrukne streamingtjenester. Der er altså fuld valgfrihed uden binding. I vores guide til de bedste mobilabonnementer med streaming har CBB en førsteplads af samme grund.

Udover Viaplay kan CBB også tilbyde Netflix, HBO Max, TV2 Play, Mofibo, Nordisk Film+, Deezer og Podimo. Du kan se tilgængelige abonnementer på deres hjemmeside, og sammenligne de mange muligheder.

Vi anbefaler dette mobilabonnement til dig, der ønsker mere valgfrihed og fleksibilitet, og som i forvejen abonnerer på flere streamingtjenester. Der kan være mange penge at spare, alt efter hvordan du sammensætter din pakke.

Det er muligt at vælge fra 2 til 8 streamingtjenester hos CBB Mobil.

Oister streamingudvalg
Oister tilbyder Viaplay i 4 faste mobilabonnementer.

2. Oister – Viaplay inkluderet i 4 faste abonnementer

Gå til udbyder og læs mere

Viaplay Film & Serier medfølger (med eller uden reklamer).

Oister er i skrivende stund det eneste teleselskab, som tilbyder et mobilabonnement kun med Viaplay. Prisen er endda yderst rimelig, med tanke på den store mængde data, der også medfølger.

Mobilabonnementet er en del af Oisters koncept, OiSTERtainment, som består af en række mobilabonnementer med forskellige streamingtjenester. I skrivende stund tilbydes 5 forskellige mobilabonnementer med Viaplay, hvor der i to abonnementer også indgår en anden streamingtjeneste.

Vi anbefaler dette mobilabonnement, hvis du i forvejen har et højt forbrug af tale og data, og gerne vil have Viaplay til en lavere pris.

Udover Viaplay kan du hos Oister få Disney+, TV2 Play, Podimo og Deezer.

Telmore streamingudvalg
Hos Telmore får du ikke bare Viaplay, men op til 9 forskellige streamingtjenester i dit abonnement.

3. Telmore – Viaplay inkluderet i bland-selv abonnementer

Gå til udbyder og læs mere

Viaplay Film & Serier + mindst 2 valgfrie streamingtjenester medfølger.

Telmore har, som de selv skriver, “Danmarks største underholdningsunivers”. De tilbyder hele 8 forskellige streamingtjenester i deres mobilabonnementer, hvoraf den ene kan være Viaplay. Her skal du dog også vælge mindst to andre streamingtjenester, så du sparer kun penge hvis du i forvejen bruger flere streamingtjenester regelmæssigt. Mobilabonnementerne er i sig selv ganske fornuftige, men du kan ikke selv vælge mængden af data eller taletid: Fri data er dog en selvfølge i alle abonnementer, så du løber ikke tør.

Vi anbefaler Telmore til dig, der bruger meget data, og som gerne vil have et mobilabonnement med store besparelser på Viaplay og andre streamingtjenester.

Udover Viaplay kan du hos Telmore få Netflix, Disney+, Prime Video, HBO Max, TV2 Play, SkyShowtime, Saxo og Telmore Musik.

Norlys tilbyder gratis Viaplay i en periode.

4. Norlys – gratis Viaplay i en periode

Gå til udbyder og læs mere

Gratis Viaplay Film & Serier i en periode.

Norlys har et lidt anderledes tilbud til kunder, der gerne vil have Viaplay i deres mobilabonnement. Hos Norlys får du i skrivende stund gratis streamingtjenester i op til 12 måneder, og du kan blandt andet vælge mellem Viaplay, Netflix og flere andre populære tjenester.

Det er også muligt at abonnere på forskellige streamingtjenester med rabat, eksempelvis Viaplay, som er 20 kroner billigere end normalt. Det er måske ikke den største besparelse, og Norlys’ mobilabonnementer ligger da også i den dyre ende.

Vi anbefaler Norlys til dig, der gerne vil gratis Viaplay for en stund, samt rabat på yderligere streamingtjenester. Det kan eksempelvis betale sig, hvis du skal på ferie og gerne vil have masser af underholdning med på turen.

5. Call me – gratis Viaplay i en periode

Gå til udbyder og læs mere

Gratis Viaplay Film & Serier i en periode.

Call me ejes af Norlys, og derfor har de – ikke overraskende – et tilbud, der minder om Norlys’: Du får gratis Viaplay i en periode, når du opretter dig som ny kunde. Da Call me i forvejen tilbyder billige mobilabonnementer, kan der være penge at spare.

Når gratisperioden ophører, kan du beholde abonnementet på Viaplay til en nedsat pris. Det er fordelagtigt, da du selv kan vælge et passende mobilabonnement, men til gengæld er rabatten mindre end hos eksempelvis CBB Mobil eller Oister.

Hvordan får jeg Viaplay billigst?

Du får Viaplay billigst, hvis du kombinerer med et mobilabonnement, der passer til dine behov. Det får du med største sandsynlighed hos Oister, der har mere end ét abonnement med Viaplay inkluderet. Priserne starter fra 179 kroner pr. måned, og da Viaplay koster fra 149 kroner pr. måned, er det en meget fornuftig pris.

Herudover kan du f.eks. også undersøge, om du har en rabat på Viaplay gennem din internet- eller TV-udbyder, og det er ligeledes værd at holde øje med introrabatter på Viaplays hjemmeside.

Vær i øvrigt opmærksom på, at sportsbegivenheder er dyre, og her har du sjældent andet valg end at købe Viaplay til fuld pris, da licenserne til sportsudsendelser er meget dyre.

Kan mobilabonnementer med Viaplay betale sig?

Hos Forbrugerrådet Tænk advarer man brugerne mod at købe streamingpakker uden at sætte sig ind i priserne for henholdsvis mobilabonnement og streamingtjenester. Du risikerer nemlig at betale for noget du ikke har brug for, og som er svært at komme ud af igen.

Derfor anbefales det at undersøge følgende, før du køber:

  • Passer mit forbrug til den inkludere taletid og data i mobilabonnementet?
  • Kan jeg få et bedre mobilabonnement andetsteds til en lavere pris?
  • Hvad koster streamingtjenesterne enkeltvis?
  • Har jeg behov for streamingtjenesterne hver dag, eller kun i perioder?

Spørgsmålene kan hjælpe dig med at opklare, om du vælger det rette abonnement. Der er hundredvis af mobilabonnementer på markedet, så det er værd at undersøge mulighederne. Pas også på med at lade dig lokke af store sparbudskaber, da de kan lokke dig til at bruge flere penge end nødvendigt.

Vi mener at mobilabonnementer med Viaplay kan betale sig, hvis dine behov svarer til pakkens indhold. Bruger du kun en lille smule taletid og data hver måned, kan det højst sandsynligt bedre betale sig at købe mobilabonnement og Viaplay hver for sig.

Har du derimod et stort forbrug af mobiltelefoni, og bruger du Viaplay hver dag, kan det sagtens betale sig at samle det i en pakke.

Husk altid at læse det med småt, inden du opretter et nyt abonnement. Vær især opmærksom på bindingsperioder og opsigelsesvarsler, så du ikke kommer til at binde dig i en unødvendigt lang periode.

Image placeholder

Thomas Løwe Hansen

Jeg er stifter af Telefinder.dk og ansvarlig for research, analyse og indhold. Jeg har arbejdet med online-medier siden 2012, og sideløbende uddannet mig til IT-supporter og datamatiker. Min passion for teknologi og formidling startede, da jeg byggede min første computer og lærte at lave hjemmesider.

Skriv en kommentar