Denne guide er til dig, der leder efter et godt og billigt mobilabonnement til ældre. Du får også svar på, om man kan beholde sit gamle fastnetnummer på mobilen, og hvordan det lader sig gøre. Guiden er primært rettet mod pårørende, der hjælper ældre familiemedlemmer/bekendte med at finde rundt på telemarkedet, og dig, der bare gerne vil blive klogere på mulighederne.
Er du pårørende, og skal du bestille mobilabonnement til ældre familiemedlem?
Jeg anbefaler, at du som pårørende vælger et selskab med en god selvbetjeningsløsning. Så bliver det nemmere at administrere abonnementet, uden at du skal hænge i telefonkø eller besøge en butik. Greentel, Flexii og Lebara er oplagte valg, hvis det både skal være billigt, fleksibelt og ældrevenligt.
Mange ældre har måske også et fastnetnummer, der snart lukkes ned (da kobbernettet lukker). Enkelte teleselskaber tilbyder fastnetnummer på mobilen, så de kan kontaktes på deres vanlige nummer. Er dette relevant, kan du læse min guide: Sådan flytter du fastnetnummer til mobil
#1 – Greentel – mulighed for fastnetnummer til mobilen
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Ja
- Rabat til ÆldreSagen-medlemmer
Hos Greentel får du markedets mest fleksible abonnementsvilkår. Det er godt for ældre mennesker, som ikke lige kender deres forbrug eller behov. Mobilabonnementet kan opsiges eller ændres fra dag til dag, og dermed har du maksimal frihed. Det er også muligt at tilknytte sit fastnetnummer til mobilabonnementet, så folk kan ringe på det sædvanlige nummer.
Greentel tilbyder desuden rabat til medlemmer af ÆldreSagen, så her kan du spare ekstra oven i de i forvejen lave priser. Se rabatmuligheder hos ÆldreSagen.
Du får adgang til en brugervenlig oversigt over dit forbrug, og du kan nemt til- og fravælge ekstra services.
#2 – Duka – mulighed for ekstra supportaftale
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
- Rabat til ÆldreSagen-medlemmer
Duka har flere ældrevenlige mobilabonnementer, og derudover tilbyder de et serviceabonnement til mobiltelefoner. De kalder det et Mobilsupport-abonnement, og det giver adgang til telefonisk support når teknikken driller. Det kan være en god idé for ældre mennesker, der har svært ved teknikken, og som ikke altid har et familiemedlem i nærheden til at hjælpe sig.
Duka tilbyder desuden rabat via ÆldreSagen, og har som regel et godt tilbud til nye kunder. Der er lange åbningstider i den telefoniske kundeservice, og Duka har desuden en supportchat på deres hjemmeside.
Med Duka får du adgang til TT-netværket, som er Norlys-Telenors samlede mobilnetværk med god og bred dækning i hele landet.
#3 – Flexii – skræddersyede ældrevenlige mobilabonnementer
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
Hos Flexii kan du sammensætte et godt og ældrevenligt mobilabonnement, uden at det koster en formue. Det er muligt at vælge flere ting til eller fra, eksempelvis 5G og EU-data, hvis man ikke har brug for det. På den måde kan man gøre mobilabonnementet meget billigt, og samtidig bibeholde fordele såsom fri tale og en god portion data til brug i Danmark.
Til forskel fra ovennævnte teleselskaber skal du klare dig med en onlinebaseret selvbetjeningsløsning. Der er altså ingen telefonisk kundeservice, men det afspejles også i prisniveauet. Flexii er et godt valg til selvhjulpne kunder, der bare vil have et billigt mobilabonnement.
#4 – Lebara – billigste mobilabonnementer til ældre
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
Lebara er først og fremmest et billigt teleselskab. Faktisk Danmarks billigste, hvis man måler på mængden af taletid og data til prisen. Her kan man erhverve sig et mobilabonnement til kun 19 kr. pr. måned, og det inkluderer både taletid og data.
Mobilabonnementerne fra Lebara er velegnede til ældre mennesker, fordi de er billige og indeholder en god portion taletid og data. Man kan starte småt og justere efter behov, så prisen er fra kun 19 kroner pr. måned. På trods af dette har du adgang til telefonisk kundeservice, og det er godt fordi selvbetjeningsløsningen halter en smule.
Det er netop blevet muligt at forudbetale et mobilabonnement for et helt år ad gangen, hvilket er fordelagtigt, hvis du er pårørende og administrerer betalinger på vegne af en anden.
#5 – Lyca Mobile – forudbetalte mobilabonnementer til ældre
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
Lyca Mobile ligner til forveksling Lebara, og profilen er da nogenlunde den samme: Begge selskaber er udenlandske, men har et godt engagement i Danmark. Lyca Mobile adskiller sig dog på en vigtig parameter, nemlig muligheden for at forudbetale mobilabonnementet.
Har du en forælder eller bedsteforælder, hvis mobilabonnement du administrer, kan det være en fordel at forudbetale med op til 12 måneder ad gangen. Så skal der ikke trækkes et beløb hver måned, og samtidig får man rabat på abonnementsprisen. Det er nemmere at administrere, og medfører en fin besparelse på mobilabonnementet.
Lyca Mobile har også nogle af landets billigste mobilabonnementer, og derfor er de et attraktivt valg for ældre mennesker, som måske kun har en folkepension at gøre godt med.
#6 – Oister – ældrevenlige mobilabonnementer med fri tale
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
Oister er velegnet til ældre mennesker med lidt større forbrug. De har en sektion med mobilabonnementer til ældre, der indeholder fri tale og en god portion data. Det er fornuftige valg til ældre mobilvante mennesker, der ønsker et moderne og tidssvarende mobilabonnement. Du kan også kombinere mobilabonnementer med streamingtjenester, eksempelvis TV2 eller Viaplay, hvilket ofte er billigere end at betale for en TV-pakke.
Det er selvfølgelig også muligt at få et større mobilabonnement, og Oister har desuden billigt mobilt bredbånd.
Da Oister ejes af 3, bruger de 3’s mobilnetværk.
#7 – CBB Mobil – mobilabonnementer med mulighed for bland-selv streaming
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
CBB Mobil er et af landets ældre teleselskaber, og de har siden starten levet godt af at sælge billige mobilabonnementer til folk i alle aldre. Selvom CBB Mobil ikke har et specifikt ældrevenligt mobilabonnement, har de stadig mange abonnementer som egner sig perfekt til seniorer.
Uanset om dit behov for taletid og data er stort eller småt, kan du finde hvad du søger hos CBB Mobil. Bestilling og ændring af mobilabonnement foregår nemt og enkelt, og som hos andre udbydere kan du hele tiden følge dit forbrug.
Som noget nyt er CBB Mobil også begyndt at tilbyde mobilabonnementer med streamingtjenester, som kan erstatte TV-pakken. Der er altså potentiale for at spare en større sum penge, hvis du bliver kunde hos CBB Mobil.
#8 – Eesy – store mobilabonnementer med mulighed for ekstra SIM-kort
- Tilbyder fastnetnummer til mobil: Nej
Hos Eesy finder du et beskedent udvalg af mobilabonnementer, men de indeholder til gengæld alle fri tale. Det er godt for ældre mennesker, der holder kontakten gennem telefonen, og gerne fører lange telefonsamtaler på daglig basis.
En anden fordel ved Eesy er også deres billige datadelingskort, som f.eks. kan sættes i en trådløs router. Det er fordelagtigt, hvis internettet kun bruges til at læse nyheder og betjene netbank, da det ikke kræver særlig meget data. Der er med andre ord et stort potentiale for at opnå en god besparelse, hvis man kombinerer mobilabonnementet med et ekstra SIM-kort.
Da Eesy ejes af TDC, bruges TDC’s mobilnetværk.
Sådan finder du et ældrevenligt mobilabonnement
Vi mener ikke at specifikke mobilabonnementer er mere ældrevenlige end andre, da menneskers forbrugsvaner er forskellige som nat og dag – også selvom pensionsalderen måske er nået.
Vi ved samtidig også at flere og flere i alle aldre begynder at bruge internettet flittigt (jf. rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen), og derfor er der god grund til at vælge et mobilabonnement der reflekterer dette.
Hvis du eksempelvis er på udkig efter et ældrevenlig mobilabonnement til dine forældre eller bedsteforældre, anbefaler vi at vælge en udbyder med god kundeservice og et nemt kontrolpanel.

Er du selv en del af gruppen som har svært ved teknik og derfor ønsker et mobilabonnement som er så simpelt som muligt, anbefaler vi at du vælger et billigt abonnement hvor både taletid og data er inkluderet.
Du får nemlig løbende information om dit forbrug, og derfor kan du nemt vælge et større abonnement hvis behovet opstår. Til gengæld får du ingen informationer, hvis dit forbrug ligger markant under det du faktisk betaler for.
Det skal du kigge efter
- Vælg et af de billigste mobilabonnementer, og opgrader eventuelt senere hvis du opbruger al taletid og data. Udbyderen kan oftest være behjælpelig med dette via telefon eller e-mail.
- Vælg en udbyder, som er god til kundeservice og har fornuftige åbningstider i deres telefoniske support. Det kan nogle gange være en god hjælp at have ved hånden.
- Overvej et ekstra supportabonnement, hvis du har svært ved det tekniske. Eksempelvis Duka, som tilbyder et supportabonnement til mobiltelefoner. Det koster lidt, men det kan være en god investering.
- Vælg et mobilabonnement uden binding og lange opsigelsesvarsler, så du har mest mulig fleksibilitet og nemt kan skifte abonnement efter behov.
- Undlad at gå målrettet efter “ældrevenlige mobilabonnementer”, da de ikke garanterer at kunne opfylde dine behov. Selvom du er ældre, kan dit forbrug variere lige så meget som hos folk i andre aldersgrupper.
Overvej et mobilabonnement med fri tale, hvis du ønsker at lukke din fastnettelefon. Der kan være mange penge at spare.
Kan man flytte fastnetnummeret til mobilen?
Mange ældre mennesker har måske kun en dyr fastnettelefon, som familien, venner og bekendte kender nummeret til. Når man skifter til et mobilabonnement, kan det gamle fastnetnummer ikke automatisk flyttes med.
Heldigvis er det muligt at flytte fastnetnummeret til mobiltelefonen med en viderestillingsservice, der kan tilkøbes hos flere teleselskaber. Se herunder, hvordan du gør:
Flyt fastnetnummer til mobilen, trin for trin
- Du vælger et teleselskab, som tilbyder viderestilling af fastnetnummer til mobilnummer (f.eks. Greentel, 3 Mobil, Fastnet.nu).
- Du opretter et passende mobilabonnement, og får dit nye mobilnummer.
- Dit fastnetnummer flyttes til samme teleselskab, og viderestillingen aktiveres.
- Du vil nu modtage opkald til fastnetnummeret på dit nye mobilabonnement.
- Når du ringer til personer, som har ringet til dit fastnetnummer, foregår det via dit mobilnummer.
- Når en person modtager et opkald fra dig, vil dit mobilnummer figurere på deres telefon.
Læs mere her: Sådan flytter du fastnetnummeret til mobilen



