4G eller 5G: Hvad er bedst?

User avatar placeholder
Skrevet af Thomas
22. januar 2026
Illustration af 4G vs. 5G

Mange har efterhånden spurgt: “Skal jeg vælge 4G eller 5G? Hvad er bedst?”. Svaret er ikke helt entydigt, da det afhænger af flere ting. På denne side vil jeg afdække de vigtigste forskelle på 4G og 5G, og gøre det nemmere at træffe det rette valg.

Guiden er primært rettet mod dig, der overvejer mobilt bredbånd. Overvejer du et mobilabonnement med 5G, kan du også læse med.

Hvad er 4G og 5G?

4G og 5G er betegnelser for netværksteknologier i det mobile netværk. 4G betyder helt simpelt “4. generation”, mens 5G betyder “5. generation”.

4G er den ældste teknologi, og den blev udrullet i 2012. 5G er den nyeste teknologi, og den blev udrullet i 2020. Teknologierne følger en række standarder, der afgør hvor hurtig og responsiv din internetforbindelse kan være.

Med 4G kan du surfe på nettet, streame video og holde møder online. Med 5G kan du det samme, men med flere samtidige brugere og en generelt lavere latenstid.

Er 4G eller 5G bedst?

Når det kommer til hastighed og kapacitet er 5G bedst. Men det er ikke alt. Prisen har for de fleste en stor betydning, og her adskiller de to teknologier sig markant. Det gælder især for mobilt bredbånd, og her anbefaler jeg at du bruger Telefinders sammenligning af mobilt bredbånd. Hvis vi kigger på abonnementer med router, ligger prisforskellen og svinger mellem 50 og 100 kroner pr. måned. Kigger på på abonnementer uden router, er prisforskellen nede på 20-30 kroner pr. måned. Det skyldes at trådløse 5G-routere er markant dyrere end 4G-routere, og det afspejles i abonnementsprisen.

Herunder gennemgår jeg de væsentligste parametre, når du skal vælge mellem 4G og 5G:

  • Pris: For mobilabonnementer og mobilt bredbånd uden router er 5G ca. 20-30 kroner dyrere pr. måned. Anderledes ser det ud for mobilt bredbånd med router, hvor 5G er 50-100 kroner dyrere pr. måned.
  • Hastighed: 5G byder på markant højere hastigheder end 4G. Hvor 4G typisk leverer hastigheder på 50-150 Mbps under normale forhold, kan 5G ofte nå hastigheder 500-1000 Mbps og potentielt op til 10 Gbps i fremtiden. Dette gør 5G langt bedre egnet til datatunge aktiviteter som streaming, gaming, videomøder og hjemmearbejde.
  • Kapacitet: En af de væsentlige fordele ved 5G-netværket er den højere kapacitet. Ifølge 3 Danmark kan 5G dække op til én million enheder pr. kvadratkilometer, hvor 4G “kun” dækker op til 100.000 enheder. Samtidig er 5G mere stabilt, og du vil opleve færre udsving på trods af mange samtidige brugere.
  • Rækkevidde: 4G har generelt en længere rækkevidde, hvilket betyder, at det kan dække større områder med færre antenner. 5G benytter højfrekvente radiobølger, som giver hurtigere forbindelser, men har en kortere rækkevidde. Derfor kan man ofte opleve at miste 5G-signalet, når man befinder sig i yderområder med større afstand til mobilmasterne.
  • Dækning: 4G-netværket er veletableret og dækker næsten hele Danmark, herunder både byområder og landdistrikter. 5G-netværket er stadig under udrulning og dækker primært i de større byer og befolkningstætte områder. Landområder vil først opnå fuld dækning, når netværksudvidelsen er længere fremme.
  • Latency: Ved online gaming er begrebet latency vigtigt, da det har betydning for spiloplevelsen. Latency betegner forsinkelsen på kommunikationen mellem din enhed og et punkt på nettet. Mange faktorer kan påvirke latency, men med 4G kan man forvente en latency på 20-50 ms. under optimale forhold, hvor 5G har en latency på helt ned til 5-10 ms. under optimale forhold.

Priser på 4G og 5G

Hvis vi kigger på priser for internet med router, starter 4G ved 199 kroner pr. måned. 5G starter ved 249 kroner pr. måned, og det er altså en forskel på 50 kroner pr. måned. Herunder har jeg samlet en række priseksempler på mobilt bredbånd med 4G og 5G, så du kan lave en hurtig sammenligning.

Priseksempler på mobilt bredbånd med 4G og 5G:

UdbyderAbonnementPris
1. Airbox4G, inkl. router, 1000 GB data199 kr./md.
2. Oister4G, inkl. router, 2000 GB data239 kr./md.
3. Fastspeed5G, inkl. router, fri data249 kr./md.
4. Hallo4G, inkl. router, fri data249 kr./md.
5. Airbox5G, inkl. router, fri data249 kr./md.
6. Telmore4G, inkl. router, fri data259 kr./md.
7. Greentel5G, inkl. router, 1000 GB data259 kr./md.
8. Oister5G, inkl. router, fri data269 kr./md.
9. 35G, inkl. router, fri data279 kr./md.
10. Call me5G, inkl. router, 1000 GB data279 kr./md.
Senest opdateret 22. januar 2026.

Dækning med 4G og 5G

Når du skal undersøge dækningen på 4G og 5G, skal du bruge teleselskabernes hjemmesider. Der er 3 landsdækkende netværk i Danmark, og du finder dækningskortene her:

Herunder tages der udgangspunkt i dækningskortet for Telia-Telenor. Netværket er det mest benyttede af danske selskaber uden eget mobilnetværk, og fungerer derfor fint som referencepunkt.

4G-dækning i Danmark

4G dækningskort fra Telia-Telenor

Det kan være svært at se på kortet, men 4G-netværket har enkelte små huller hist og her. Det drejer sig primært om landområder uden beboelse, men også meget tyndtbefolkede områder. Overordnet har 4G-netværket imidlertid god dækning, og der er gode chancer for at du kan opnå høje hastigheder på din adresse.

5G-dækning i Danmark

5G dækningskort fra Telia-Telenor

5G-netværket dækker de fleste byer og størstedelen af motorvejsnettet, men der er mange huller i de tyndtbefolkede dele af landet. Fokus ligger naturligt på at udrulle 5G-netværket til byområder først, og dernæst kommer turen til yderområder og landområder.

Det er med andre ord bedst at bo i en by af en vis størrelse, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at kunne bruge 5G-netværket.

Konklusion: Vælg 5G til hjemmebrug

Jeg anbefaler at vælge 5G, hvis du skal have internet til hjemmet. 5G er 5-10 gange hurtigere end 4G, har en højere kapacitet og stabilitet. 4G er fint, hvis du bor alene i en lejlighed, men det bliver problematisk ved flere samtidige brugere. Særligt hvis I kan lide at streame, spille computer og andre datatunge opgaver.

5G-netværket dækker efterhånden så godt, at de fleste kan drage nytte af de høje hastigheder og øgede kapacitet. Prismæssigt er 5G stadig en smule dyrere, men med forskel fra udbyder til udbyder. Jeg anbefaler selvfølgelig at du sammenligner priser her på siden, og vælger et abonnement med fri data. Se priser på mobilt bredbånd med fri data her.

Fakta om 4G- og 5G-netværket

Hvorfor er 5G langsommere end 4G?

5G bruger, ligesom 4G, forskellige frekvensbånd til transmittering af radiobølger, for at kunne dække et større område. Når du befinder dig langt fra en 5G-mast, men tættere på en 4G-mast, kan 5G være langsommere end 4G. Det skyldes, at de såkaldte “low band” frekvensbånd er langsomme, men til gengæld har en længere rækkevidde.

Hvor meget hurtigere er 5G end 4G?

Hos TDC anslår man, at 5G kan være op til 20 gange hurtigere end 4G, hvis forholdene er optimal. Det betyder, at hvor 4G kan nå hastigheder på 100-200 Mbps, kan 5G nå hastigheder på 2000-4000 Mbps, hvilket ikke er utænkeligt i den nærmeste fremtid.

Hvornår lukker 4G i Danmark?

Der er ikke umiddelbart planer om at lukke 4G-netværket i Danmark. Til gengæld har teleselskaberne sagt farvel til 3G-netværket ved udgangen af 2022, for netop at give mere kapacitet til 4G og 5G.

Kan 5G erstatte fiber?

5G kan under optimale forhold præstere de samme hastigheder, som du kan få på fibernettet. Det betyder, at 5G meget vel kan erstatte fiber, og det er tilmed en billigere løsning. Der er op til 100 kroners forskel i den månedlige abonnementspris, som ved 5G er landsdækkende, hvorimod fiberpriserne svinger over hele landet.

Hvem har bedst 5G-dækning i Danmark?

TDC NET har Danmarks bedste mobilnet og dermed også landets bedste 5G-dækning. Det konkluderes i test foretaget af Teknologisk Institut (og betalt af TDC), der har målt mobilnetværksoplevelsen fra hundredvis af lokationer fordelt over hele landet.

Kan en 5G-router (eller mobiltelefon) bruge 4G?

Ja, de fleste routere, mobiltelefoner og andet 5G-udstyr er bagudkompatibelt med 4G-netværket. Det betyder, at hvis der ikke er dækning på 5G-netværket, vil routeren eller mobiltelefonen automatisk hoppe på 4G-netværket, uden du mærker noget.

Image placeholder

Thomas Løwe Hansen

Jeg er stifter af Telefinder.dk og ansvarlig for research, analyse og indhold. Jeg har arbejdet med online-medier siden 2012, og sideløbende uddannet mig til IT-supporter og datamatiker. Min passion for teknologi og formidling startede, da jeg byggede min første computer og lærte at lave hjemmesider som 14-årig.

Skriv en kommentar