Anmeldelse af BornFiber – bedste bornholmske bredbånd?
Når du tænker Bornholm og fibernet, kommer du ikke uden om BornFiber. BornFiber står for udrulningen, vedligeholdelsen og driften af det bornholmske fibernet, og har desuden en afdeling på Sjælland. BornFiber tilbyder flere forskellige fiberhastigheder, og har i 2025 åbnet deres fibernet for andre udbydere.
Med et åbent fibernet har de budt velkommen til øget konkurrence, men de behøver ikke nødvendigvis at frygte noget. Se hvorfor i denne anmeldelse, hvor vi zoomer ind på BornFiber og deres internetprodukter.
TelefinderScore
Priser
Produktudvalg
Gennemsigtighed
Kundeservice
Omdømme
Binding

Fiber
Via BornFiber (Bornholm)

Fiber
Via BornFiber (Bornholm)

Fiber
Via BornFiber (Bornholm)
Hvad er TelefinderScore?
TelefinderScore er en standardiseret metode til at bedømme og sammenligne internetudbydere. Formålet er at give en så objektiv, retfærdig og gennemsigtig vurdering som muligt. Kriterierne er fastsat og vægtet på baggrund af vores viden om markedet, og metoden evalueres løbende.
Analyse af BornFiber
Når BornFiber holdes op imod resten af markedet, er det tydeligt, at udbyderen står særligt stærkt på parametret pris. Her ligger scoren markant over gennemsnittet, hvilket trækker den samlede vurdering op. Det er dog værd at bemærke, at scoren for binding ligger lavere end hvad der typisk ses i markedet, hvilket peger på et forbedringspotentiale for udbyderen.
- Pris: 5.0 (Markedssnit: 3.9)Prisniveauet er yderst konkurrencedygtigt. Sammenlignet med markedet generelt tilbyder BornFiber løsninger, der ligger i den billige ende, hvilket gør dem til et attraktivt valg for prisbevidste forbrugere.
- Produktudvalg: 4.7 (Markedssnit: 4.6)Produktudvalget vurderes højere end markedet generelt. Det tyder på en god bredde i sortimentet, som dækker behovene for de fleste husstande.
- Gennemsigtighed: 4.6 (Markedssnit: 4.2)Her præsterer udbyderen bedre end middel, hvilket bidrager positivt til den samlede oplevelse.
- Kundeservice: 5.0 (Markedssnit: 4.1)Kundeservicen vurderes meget positivt. Scoren indikerer, at kunderne oplever kortere ventetider eller bedre hjælp end hos den gennemsnitlige udbyder.
- Omdømme: 4.3 (Markedssnit: 3.8)Her præsterer udbyderen bedre end middel, hvilket bidrager positivt til den samlede oplevelse.
- Binding: 3.0 (Markedssnit: 3.8)Vilkårene for binding er mindre fleksible end markedsstandarden. Det trækker ned i den samlede vurdering, da mange konkurrenter tilbyder løsninger uden binding.
- TelefinderScore: BornFiber lander på en samlet TelefinderScore på 4.6. Til sammenligning er gennemsnittet for alle udbydere i databasen 4.1.
Er BornFiber en god internetudbyder?
Ja, BornFiber er en god og stabil internetudbyder for beboere på Bornholm. Prisniveauet er rimeligt, og produktudvalget er bredt nok til at dække de fleste behov. På gennemsigtighedsdelen er eneste lille ulempe en manglende prisoversigt, finde priser på internetprodukter uden at indtaste en adresse.
Men udover dette er der ikke mange kritikpunkter, og BornFiber har endda en butik med personlig betjening i Hasle. BornFiber tilbyder også, som én af få udbydere, særlige internetforbindelser til sommerhuse. De er langsommere, men også billigere, og abonnementet kan sættes i bero i op til 6 måneder om året.
Du slipper ikke for bindingsperioden, som altid er 6 måneder, og den kunne vi godt have ønsket os at være foruden. Men det er nærmere reglen end undtagelsen hos internetudbydere.