Anmeldelse af Fastspeed internet – ultimativ internetudbyder?
Fastspeed blev etableret i 2019, og havde oprindeligt ét produkt: 1000 mbit internet via kabel-TV-nettet. De lagde hurtigt fiberbredbånd til sortimentet, og 5G internet er også kommet til.
Konceptet hos Fastspeed er relativt simpelt: Der tilbydes én hastighed for hver teknologi, altid fri data og router til låns.
Fastspeed var én af de hurtigste internetudbydere til at dække alle store fibernet, og i skrivende stund dækker de næsten alle danske fibernet. Vi stiller skarpt på Fastspeed, og undersøger om deres internet er pengene værd.
TelefinderScore
Priser
Produktudvalg
Gennemsigtighed
Kundeservice
Omdømme
Binding

Kabel-TV
Via AFAA

5G internet
Via Mobilnet: 3

Kabel-TV
Via TDC (kabel-TV)

Fiber
Via BornFiber (Sjælland)

Fiber
Via GlobalConnect
Hvad er TelefinderScore?
TelefinderScore er en standardiseret metode til at bedømme og sammenligne internetudbydere. Formålet er at give en så objektiv, retfærdig og gennemsigtig vurdering som muligt. Kriterierne er fastsat og vægtet på baggrund af vores viden om markedet, og metoden evalueres løbende.
Analyse af Fastspeed
Når Fastspeed holdes op imod resten af markedet, er det tydeligt, at udbyderen står særligt stærkt på parametret gennemsigtighed. Her ligger scoren markant over gennemsnittet, hvilket trækker den samlede vurdering op. Det er dog værd at bemærke, at scoren for produktudvalg ligger lavere end hvad der typisk ses i markedet, hvilket peger på et forbedringspotentiale for udbyderen.
- Pris: 3.0 (Markedssnit: 3.9)Prisniveauet ligger i den høje ende. Sammenlignet med markedet generelt skal man forvente at betale mere for tilsvarende produkter her.
- Produktudvalg: 3.6 (Markedssnit: 4.6)Her ligger udbyderen markant under gennemsnittet, hvilket er et væsentligt opmærksomhedspunkt i analysen.
- Gennemsigtighed: 5.0 (Markedssnit: 4.2)Gennemsigtigheden er i top. Det er nemmere at gennemskue priser og vilkår her, end det er hos størstedelen af konkurrenterne i markedet.
- Kundeservice: 4.0 (Markedssnit: 4.1)Niveauet er en anelse under gennemsnittet, men ikke kritisk lavt. Der er dog konkurrenter, der klarer sig bedre på dette punkt.
- Omdømme: 4.5 (Markedssnit: 3.8)Omdømmet er stærkt. Kunderne belønner Fastspeed med høje karakterer, hvilket placerer dem solidt over branchens gennemsnit.
- Binding: 3.0 (Markedssnit: 3.8)Vilkårene for binding er mindre fleksible end markedsstandarden. Det trækker ned i den samlede vurdering, da mange konkurrenter tilbyder løsninger uden binding.
- TelefinderScore: Fastspeed lander på en samlet TelefinderScore på 3.8. Til sammenligning er gennemsnittet for alle udbydere i databasen 4.1.
Er Fastspeed en god internetudbyder?
Ja, Fastspeed er en god internetudbyder, hvis du vil have hurtigt internet med trådløs lånerouter og mulighed for tilkøb af fast IP-adresse.
Fastspeed var oprindeligt blandt de billigste aktører på markedet, men efterhånden har de rykket sig til midten af skalaen. De forsøgte sig på et tidspunkt med et datterselskab, Jetnet, som skulle være et billigt alternativ, men det lukkede ned efter et par år. Jetnet havde ellers dét, som Fastspeed ikke havde/har: Forskellige hastigheder, mulighed for at fravælge router og spare penge (hos Fastspeed kan du fravælge router, men abonnementsprisen er den samme).
Noget, som Fastspeed til gengæld har været gode til siden starten, er gennemsigtighed: Tilbudspriser, varighed, bindingsperioder, mindstepriser angives tydeligt ved hvert produkt. De har sågar en komplet prisoversigt med alle abonnementspriser, tillægspriser og gebyrer, så det er nemt at danne sig et overblik.
Fastspeed har generelt et godt omdømme, hvilket afspejles i de næsten 45.000 kundebedømmelser på Trustpilot og Google, som overvejende er positive. Enkelte kritikpunkter handler blandt andet om brudte løfter (bl.a. leveringsforsinkelser), og kundeservice får indimellem kritik for at være langsomme og mindre løsningsorienterede.