Anmeldelse af Hiper – bedste TDC-ejede internetudbyder?
Hiper A/S blev grundlagt i 2015, og har siden 2018 været en del af Nuuday (tidligere TDC). Hiper er en rendyrket internetudbyder, som tilbyder fibernet, kabel-TV-net og 5G internet.
Oprindeligt var Hiper en udfordrer på kabel-TV-nettet, og siden har de etableret samarbejder med en lang række fiberselskaber. Det betyder, at størstedelen af landets adresser har adgang til internet fra Hiper.
Hiper er generelt en meget populær internetudbyder, men kan de følge med konkurrencen? Det har vi kigget nærmere på.
TelefinderScore
Priser
Produktudvalg
Gennemsigtighed
Kundeservice
Omdømme
Binding

Fiber
Via RAH Fiber

Fiber
Via RAH Fiber

Fiber
Via TDC (fiber)

Kabel-TV
Via TDC (kabel-TV)

Fiber
Via EWII
Hvad er TelefinderScore?
TelefinderScore er en standardiseret metode til at bedømme og sammenligne internetudbydere. Formålet er at give en så objektiv, retfærdig og gennemsigtig vurdering som muligt. Kriterierne er fastsat og vægtet på baggrund af vores viden om markedet, og metoden evalueres løbende.
Analyse af Hiper
Når Hiper holdes op imod resten af markedet, er det tydeligt, at udbyderen står særligt stærkt på parametret pris. Her ligger scoren markant over gennemsnittet, hvilket trækker den samlede vurdering op. Det er dog værd at bemærke, at scoren for binding ligger lavere end hvad der typisk ses i markedet, hvilket peger på et forbedringspotentiale for udbyderen.
- Pris: 5.0 (Markedssnit: 3.9)Prisniveauet er yderst konkurrencedygtigt. Sammenlignet med markedet generelt tilbyder Hiper løsninger, der ligger i den billige ende, hvilket gør dem til et attraktivt valg for prisbevidste forbrugere.
- Produktudvalg: 4.7 (Markedssnit: 4.6)Produktudvalget vurderes højere end markedet generelt. Det tyder på en god bredde i sortimentet, som dækker behovene for de fleste husstande.
- Gennemsigtighed: 5.0 (Markedssnit: 4.2)Gennemsigtigheden er i top. Det er nemmere at gennemskue priser og vilkår her, end det er hos størstedelen af konkurrenterne i markedet.
- Kundeservice: 4.0 (Markedssnit: 4.1)Niveauet er en anelse under gennemsnittet, men ikke kritisk lavt. Der er dog konkurrenter, der klarer sig bedre på dette punkt.
- Omdømme: 4.2 (Markedssnit: 3.8)Her præsterer udbyderen bedre end middel, hvilket bidrager positivt til den samlede oplevelse.
- Binding: 3.0 (Markedssnit: 3.8)Vilkårene for binding er mindre fleksible end markedsstandarden. Det trækker ned i den samlede vurdering, da mange konkurrenter tilbyder løsninger uden binding.
- TelefinderScore: Hiper lander på en samlet TelefinderScore på 4.5. Til sammenligning er gennemsnittet for alle udbydere i databasen 4.1.
Er Hiper en god internetudbyder?
Ja, Hiper er overordnet en god internetudbyder med meget få kritikpunkter. Deres internetprodukter passer til en bred målgruppe, heriblandt: Studerende/unge mennesker, yngre par, børnefamilier og ældre par. Kort sagt alle, der er vant til at kommunikere online og telefonisk. De har generelt et godt omdømme, og en overvejende del af kunderne udtrykker høj tilfredshed.
Har du et mere komplekst teknisk setup, såsom eget netværk med behov for fast IP-adresse, kan det også lade sig gøre hos Hiper. Det gælder dog kun for fiberforbindelser, og du betaler det samme om du bruger lånerouteren eller ej.
Fordele og ulemper ved Hiper internet
Fordele ved Hiper internet
- Generelt fornuftige priser. Hiper internet er relativt billigt, når man sammenligner med markedet som helhed.
- Flere hastigheder at vælge imellem. Det er rart, hvis du f.eks. gerne vil nøjes med 100/100 Mbit, hvilket også er billigere.
- Flere internetteknologier at vælge imellem: Fibernet, kabel-TV net eller 5G internet.
- Gode åbningstider – særligt på chat, der også holder åbent i weekender.
- Trådløs router altid inkluderet.
- God gennemsigtighed – alle hastigheder, priser og evt. merpriser fremgår tydeligt på siden for bredbånd.
Ulemper ved Hiper internet
- 6 måneders binding på alle abonnementer (men dette er standard ved de fleste internetudbydere).
- Ingen mulighed for at fravælge trådløs lånerouter, hvis du f.eks. har din egen.
- Ingen dedikeret teknisk support (som det f.eks. er muligt ved Waoo).
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke typer internet kan jeg få hos Hiper?
Du kan du fiberbredbånd, internet via kabel-TV og 5G internet hos Hiper. Ønsker du forskellige hastigheder, kan du vælge fiberbredbånd. Her kan du eksempelvis vælge 100/100 Mbit, hvis du ønsker en lavere hastighed til en lavere pris.
Hvad koster internet fra Hiper?
Internet fra Hiper koster fra 279 kroner pr. måned, hvis du vælger 5G internet. Vælger du fiberbredbånd, starter priserne ved 299 kroner pr. måned, og det samme gælder for internet via kabel-TV.
Hvem samarbejder Hiper med?
Hiper samarbejder med en række fiberselskaber: TDC Net, EWII, Norlys, Nord Energi, Fibia, Energi Fyn, Thy-Mors Energi, GlobalConnect, SEF og RAH. Det er gennem disse fiberselskaber, at du kan få fiberbredbånd hos Hiper.
Hvem ejer Hiper?
Det er Nuuday A/S (TDC), der ejer Hiper. Hiper startede ellers som selvstændig internetudbyder i 2015, men blev opkøbt i 2018. De fungerer stadig som selvstændig virksomhed gennem Hiper A/S med egen direktion og koncept, der adskiller sig fra resten af koncernen.
Er router inkluderet hos Hiper?
Ja, router er altid inkluderet hos Hiper. Du får en trådløs router til låns, når du bestiller fiberbredbånd, internet via kabel-TV eller 5G internet fra Hiper. Denne kan ikke fravælges som del af det normale bestillingsflow på hjemmesiden.
Er der binding hos Hiper?
Ja, der er 6 måneders binding hos Hiper. Det er standard for branchen, og altså helt normalt. Bindingsperioden betyder, at abonnementet tidligst kan ophøre efter 6 måneder. I den forbindelse skal du være opmærksom på opsigelsesvarslet – din opsigelse skal indgives senest 30 dage før bindingsperiodens ophør, hvis du ønsker at opsige abonnementet til denne dato.