Anmeldelse af Kazoom – fornuftige priser i Aarhus-området
Kazoom er en rendyrket og 100% onlinebaseret internetudbyder, som kun fokuserer op ét produkt: Fiberbredbånd. De dækker Fibias net, og tilbyder én hastighed: 1000/1000 Mbit. I Aarhus-området tilbyder de også 100/100 Mbit.
Der er ingen binding, ingen lånerouter og ingen personlig betjening. Kazoom fokuserer udelukkende på kerneproduktet, som er billigt fiberbredbånd.
Men er det nu også billigt og pengene værd? Det kigger vi nærmere på i denne anmeldelse.
TelefinderScore
Priser
Produktudvalg
Gennemsigtighed
Kundeservice
Omdømme
Binding

Fiber
Via Fibia
Hvad er TelefinderScore?
TelefinderScore er en standardiseret metode til at bedømme og sammenligne internetudbydere. Formålet er at give en så objektiv, retfærdig og gennemsigtig vurdering som muligt. Kriterierne er fastsat og vægtet på baggrund af vores viden om markedet, og metoden evalueres løbende.
Analyse af Kazoom
Når Kazoom holdes op imod resten af markedet, er det tydeligt, at udbyderen står særligt stærkt på parametret binding. Her ligger scoren markant over gennemsnittet, hvilket trækker den samlede vurdering op. Det er dog værd at bemærke, at scoren for produktudvalg ligger lavere end hvad der typisk ses i markedet, hvilket peger på et forbedringspotentiale for udbyderen.
- Pris: 3.0 (Markedssnit: 3.9)Prisniveauet ligger i den høje ende. Sammenlignet med markedet generelt skal man forvente at betale mere for tilsvarende produkter her.
- Produktudvalg: 3.0 (Markedssnit: 4.6)Her ligger udbyderen markant under gennemsnittet, hvilket er et væsentligt opmærksomhedspunkt i analysen.
- Gennemsigtighed: 4.3 (Markedssnit: 4.2)Her præsterer udbyderen bedre end middel, hvilket bidrager positivt til den samlede oplevelse.
- Kundeservice: 3.0 (Markedssnit: 4.1)Kundeservicen halter efter markedet. Scoren indikerer, at kunderne oftere oplever udfordringer her end hos konkurrenterne.
- Omdømme: 3.9 (Markedssnit: 3.8)Her følger Kazoom markedsstandarden fuldstændigt. Du får hverken mere eller mindre end hvad der er typisk for branchen.
- Binding: 5.0 (Markedssnit: 3.8)På dette område leverer udbyderen en præstation, der ligger markant over, hvad man kan forvente af gennemsnittet i branchen.
- TelefinderScore: Kazoom lander på en samlet TelefinderScore på 3.5. Til sammenligning er gennemsnittet for alle udbydere i databasen 4.1.
Er Kazoom en god internetudbyder?
Hvis man kigger isoleret på fiberpriserne i Fibias net, er Kazoom en billig internetudbyder. Kigger man på Aarhus-området, hvor Kazoom tilbyder særpriser, får man masser af værdi for pengene. Her er priserne relativt lave. Sammenligner man med andre dele af landet og teknologier som 5G internet og kabel-TV-net, er det straks noget andet: Kazoom tilbyder ingen lånerouter og har kun én hastighed (med undtagelse af Aarhus-området, hvor man også kan få 100/100 Mbit), så produktudvalget er begrænset.
Til gengæld er der god gennemsigtighed, eftersom Kazoom har en komplet prisoversigt med alle priser og gebyrer.
På grund af det onlinebaserede koncept er Kazooms kundeservice begrænset til emails, så der er ingen akut hjælp at hente i åbningstiden. Det smitter også af på deres omdømme, hvor flere kunder lufter frustrationer over manglende problemløsning. Det bemærkes dog også af flere kunder, at kundeservice generelt er høflig og imødekommende.