Anmeldelse af Vios – billigt internet i Aarhus-området
Vios udspringer af Antenneforeningen Aarhus (forkortes til AFAA), og funder blandt andet som internetudbyder. Det betyder at Vios dækker et begrænset geografisk område, men i dette område har de til gengæld nogle af landets laveste priser på internet.
Vios tilbyder såkaldt hybridfiber, som kort fortalt betyder at din internetforbindelse leveres med fiberledninger indtil et punkt nær din bolig. Her tager kabel-TV-nettet over, da det allerede er etableret i mange boligforeninger i dækningsområdet. Det er smart, fordi det muliggør optimal udnyttelse af nye og eksisterende installationer, og som resultat kan Vios tilbyde billigt og hurtigt internet til dets medlemmer.
Men er det for godt til at være sandt? Vi tager de kritiske briller på, og kigger på det gode og det mindre gode i denne anmeldelse.
TelefinderScore
Priser
Produktudvalg
Gennemsigtighed
Kundeservice
Omdømme
Binding

Kabel-TV
Via AFAA

Kabel-TV
Via AFAA

Kabel-TV
Via AFAA

Kabel-TV
Via AFAA
Hvad er TelefinderScore?
TelefinderScore er en standardiseret metode til at bedømme og sammenligne internetudbydere. Formålet er at give en så objektiv, retfærdig og gennemsigtig vurdering som muligt. Kriterierne er fastsat og vægtet på baggrund af vores viden om markedet, og metoden evalueres løbende.
Analyse af Vios
Når Vios holdes op imod resten af markedet, er det tydeligt, at udbyderen står særligt stærkt på parametret pris. Her ligger scoren markant over gennemsnittet, hvilket trækker den samlede vurdering op. Det er dog værd at bemærke, at scoren for binding ligger lavere end hvad der typisk ses i markedet, hvilket peger på et forbedringspotentiale for udbyderen.
- Pris: 5.0 (Markedssnit: 3.9)Prisniveauet er yderst konkurrencedygtigt. Sammenlignet med markedet generelt tilbyder Vios løsninger, der ligger i den billige ende, hvilket gør dem til et attraktivt valg for prisbevidste forbrugere.
- Produktudvalg: 4.7 (Markedssnit: 4.6)Produktudvalget vurderes højere end markedet generelt. Det tyder på en god bredde i sortimentet, som dækker behovene for de fleste husstande.
- Gennemsigtighed: 5.0 (Markedssnit: 4.2)Gennemsigtigheden er i top. Det er nemmere at gennemskue priser og vilkår her, end det er hos størstedelen af konkurrenterne i markedet.
- Kundeservice: 4.0 (Markedssnit: 4.1)Niveauet er en anelse under gennemsnittet, men ikke kritisk lavt. Der er dog konkurrenter, der klarer sig bedre på dette punkt.
- Omdømme: 3.7 (Markedssnit: 3.8)Niveauet er en anelse under gennemsnittet, men ikke kritisk lavt. Der er dog konkurrenter, der klarer sig bedre på dette punkt.
- Binding: 3.0 (Markedssnit: 3.8)Vilkårene for binding er mindre fleksible end markedsstandarden. Det trækker ned i den samlede vurdering, da mange konkurrenter tilbyder løsninger uden binding.
- TelefinderScore: Vios lander på en samlet TelefinderScore på 4.4. Til sammenligning er gennemsnittet for alle udbydere i databasen 4.1.
Er Vios en god internetudbyder?
Det er vores vurdering, at Vios er en god internetudbyder med fornuftige priser og gode vilkår for kunderne. Der er mange internetforbindelser at vælge imellem, og bindingsperiode samt mindstepris er tydeligt angivet ved hvert produkt.
Vios adskiller sig fra andre udbydere ved at tilbyde meget hurtige internetforbindelser på op til 2200/500 Mbit, og der er både gratis oprettelse og gratis lånerouter inkluderet i alle abonnementer. Det er også muligt at få en fast IP-adresse, hvis det ønskes, men prisen er dog en smule højere end hos andre udbydere.
I forhold til omdømme ser vi, at Vios bedømmes meget forskelligt på Trustpilot og Google. På Trustpilot er der p.t. en samlet score på 4,2 stjerner ud af 544 anmeldelser, mens den på Google er 2,6 stjerner ud af 75 anmeldelser. En del af kritikken handler blandt andet om hastigheden, der indimellem har nogle udsving, og derudover er der lidt utilfredshed med den tekniske support.