Satellit internet er for alvor kommet på folks læber efter Elon Musk lancerede satellit internet med Starlink, men faktisk er det en gammel teknologi, som har været tilgængelig i mange år. Satellit internet fungerer ved hjælp af en stationær eller mobil parabol, der peger mod satelitter i rummet, og som forbinder dig til nettet.
Uanset om du er bådejer, campist, sommerhusejer eller bare nyder masser af friluftsliv, så kan satellit internet være interessant for dig. Jeg vil i denne guide gennemgå mulighederne, og sammenligne med alternativerne på det danske marked.
Hvad er satellit internet?
Satellit internet er en internetforbindelse, som leveres via satelitter i lavt jordkredsløb. Signalet fanges via en parabol, som peges op mod den åbne himmel, hvorved forbindelsen kan forblive konstant og relativt hurtig.
Teknologien anvendes blandt andet på skibe og fly, men også andre steder, hvor mobilnetværk eller kabler ikke er tilgængelige. I de seneste år er satellit internet faldet i pris, og de store udbydere er begyndt at konkurrere mod hinanden.
Fordele ved satellit internet
- Satellit internet fungerer uafhængigt af ledninger og installationer i dit lokalområde, så længe du kan forsyne parabolen med strøm.
- Dækker bredt, og er særligt anvendeligt i øde områder.
- Hastigheden er relativt høj, sammenlignet med gammeldags kobbernet.
- Stigende konkurrence mellem udbyderne, hvorved priserne holdes i ro (eller falder).
- Velegnet som nødforbindelse til alle, der er afhængige af internettet til kommunikation og information.
Ulemper ved satellit internet
- Relativt dyrt, sammenlignet med internetforbindelser i Danmark.
- Risiko for høj latency, hvilket blandt andet påvirker spiloplevelsen negativt.
- Udstyr til satellit internet er temmelig dyrt, og er ikke inkluderet i abonnementerne som standard.
- Data er som regel begrænset.
- Markant langsommere end både fibernet og 5G internet.
Satellit internet i Danmark – priser og muligheder
Satellit internet er ikke så udbredt i Danmark, da der generelt er god dækning på andre bredbåndstyper. Alligevel er der flere interessante muligheder, som er værd at overveje, hvis du ønsker et mere fleksibelt alternativ der fungerer i yderområder. Jeg har samlet de vigtigste informationer i tabellen herunder.
Udbydere af satellit internet i Danmark
| Udbyder | Muligheder |
|---|---|
| Starlink | Ubegrænset satellit internet 80-200 Mbps Fra 260 kr./md. Hjemmeside |
| skyDSL | Ubegrænset satellit internet Op til 30 Mbps Fra 208 kr./md. Hjemmeside |
| GEA-SAT | Skræddersyet løsning Kontakt for pris Hjemmeside |
| Seasat | Satellit internet til søs Kontakt for pris Hjemmeside |
Starlink – satellit internet med global dækning

Starlink tilbyder:
- Residential Lite: Ubegrænset data og hastigheder på 80 – 200 Mbps til 260 kr./md.
- Residential: Ubegrænset data og hastigheder på 135 – 305 Mbps til 395 kr./md.
Starlink er lynhurtigt vokset til en international udbyder af satellit internet. De har deres eget verdensomspændende netværk af satelitter, som kredser om jorden og giver noget nær fuld dækning i alle verdensdele.
Samtidig tilbyder de abonnementer med gratis lånerouter, så du ikke skal tænke på at tilkøbe dyrt udstyr. Du betaler bare en fast månedlig pris, og slipper for binding eller andre forpligtelser. Med 30 dages prøvetid har du også mulighed for at teste løsningen fuldt ud, inden du beslutter om det fungerer for dig.
Hvis satellit internet er den eneste mulighed for dig, så anbefaler jeg at du tjekker mulighederne hos Starlink. Ønsker du et europæisk alternativ, kan du læse om skyDSL herunder:
skyDSL – europæisk satellit internet med ubegrænset data

skyDSL tilbyder:
- skyDSL2+ Home MiniPLUS: Ubegrænset data og hastigheder op til 30 Mbps til 208 kr./md.
- skyDSL2+ Home MaxiPLUS: Ubegrænset data og hastigheder op til 75 Mbps til 246 kr./md.
skyDSL er en tysk udbyder af satellit internet, og dækker hele Europa. Her finder du hurtige internetforbindelser til en relativt lav pris, og ubegrænset data er inkluderet i dit abonnement. Dermed kan du bruge skyDSL som en backup til din kablede internetforbindelse, men du kan også bruge den som primær internetforbindelse i fjerne områder.
Bestillingsforløbet kan godt være lidt forvirrende, men du har overordnet to pakker at vælge imellem: skyDSL2+ Home MiniPLUS og MaxiPLUS. Forskellen i de to pakker er hastigheden, som for sidstnævnte er en smule højere. Til begge pakker kan du vælge streamingoptimering, som optimerer båndbredden til streaming, og det er muligt at købe eller leje udstyr efter behov.
Der er ingen bindingsperiode, og du kan opsige abonnementet med kun 4 ugers varsel.
Jeg anbefaler skyDSL som et billigt europæisk alternativ til Starlink. Jeg vil dog anbefale at du gennemlæser deres Trustpilot-anmeldelser, da de får kritik på flere områder. Dette gælder dog også for Starlink og andre satellitudbydere, så det er ikke unikt for skyDSL.
GEA-SAT – mindre dansk udbyder af satellit internet

GEA-SAT er en dansk udbyder af internet via satellit. De tilbyder internetforbindelser til alle husstande i Danmark, Norge og Sverige, og har særligt fokus på at tilbyde forbindelser til omverdenen i fjerne yderområder.
Konceptet adskiller sig fra Starlink og skyDSL ved at have begrænsede datapakker til alle abonnementer, og priserne er relativt høje. De arbejder med Avanti og Eutelsat, som dækker Europa med satellitter.
Seasat – udbyder af satellit internet til søfart

Seasat er specialiseret i satellit internet til søs, og leverer løsninger hertil. De er således ikke en almindelig udbyder af satellit internet, men er relevante, hvis du skal have internet og TV på en båd.
Hos Seasat kan du desuden få en løsning med Starlink, hvis du foretrækker dette.
Hvem har gavn af satellit internet?
Mange er begyndt at interessere sig for satellit internet, da det kan fungere uafhængigt af påvirkninger på landjorden. Det betyder, at selvom landkabler afbrydes, kan du stadig gå på nettet via satelitter. Satellit internettet er med andre ord decentraliseret i den forstand, at internetforbindelserne ikke skal passere vigtige (men sårbare) knudepunkter i Lyngby eller Esbjerg.
Flere har desuden gavn af satellit internet, heriblandt følgende:
- Søfolk: Folk, der tilbringer størstedelen af deres tid ombord på en båd, kan med fordel anvende satellit internet. Så kan de holde kontakt med omverdenen, selvom de befinder sig langt fra nærmest kyst.
- Campister: Folk, der rejser ud i naturen med deres autocamper eller campingvogn, kan med fordel bruge satellit internet. Så har de deres egen sikre internetforbindelse, som fungerer på alle lokationer, uafhængigt af stikkontakter og netværk.
- Sommerhusejere: Folk, der ejer et sommerhus, kan ikke altid få billigt internet på adressen. Satellit internet kan bruges både i sommerhuset og på hjemmeadressen, og dermed skal der kun betales for en enkelt internetforbindelse.
Billige alternativer til satellit internet
Mobilt bredbånd er et billigt og nemt alternativ til satellit internet. Du behøver ikke pege antennen i en bestemt retning, og du slipper for at have udstyr placeret uden for din bolig. Dækningen er tæt på 100% i Danmark, men uden for landets grænser er historien en anden. Rejser du ofte uden for landets grænser eller til havs, er satellit internet stadig det bedste valg.
Jeg anbefaler at du bruger Telefinders sammenligningsværktøj, hvis du vil have det fulde overblik over alternativerne til satellit internet. Du kan sammenligne alle internetudbydere i Danmark, og finde de laveste priser på din adresse.
Se et udpluk af mulighederne i listen herunder:
Kabel-TV
Via Glentevejs Antennelaug

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

4G internet
Via Mobilnet: 3

4G internet
Via Mobilnet: TDC

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

Kabel-TV
Via AFAA

Kabel-TV
Via AFAA

4G internet
Via Mobilnet: TT-netværket

5G internet
Via Mobilnet: TT-netværket
Kabel-TV
Via Glentevejs Antennelaug
Fakta om satellit internet
Hvad koster satellit internet?
Satellit internet koster cirka 300 – 500 kroner pr. måned, og derudover skal du selv købe udstyr som parabol, kabler og lignende, hvilket koster mellem 3000 og 4000 kroner.
Hvordan virker satellit internet?
Satellit internet virker ved at du opstiller en parabol på landjorden, som opfanger signalerne fra satelitter i kredsløb om jorden. Satelitterne er typisk i et lavt kredsløb, og placeret i et “net” omkring dækningsområderne. En række centraler på landjorden sender internetsignalet op til satelitterne, som så distribuerer det rundt mellem hinanden, samt paraboler hos kunder over hele verden.
Har satellit internet høj latency?
Ja, satellit internet har generelt høj latency. Det har betydning for spiloplevelsen, men derudover kan det ikke mærkes. En undtagelse er dog Starlink, hvor latency efterhånden er nede på 30-40 ms i flere områder. Her skal man dog huske på, at latency ikke er alt, og packet loss har også betydning for anvendelsen af nettet. Se mere i artiklen: Ping, latency, jitter og packet loss – forstå begreberne og få bedre internet
Hvor hurtigt er satellit internet?
Satellit internet kan være relativt hurtigt. Starlink lover eksempelvis at størstedelen af brugerne opnår hastigheder over 100 Mbit/s, hvilket må siges at være acceptabelt. Det afhænger dog i høj grad af dækningen i dit område, og der kan være store afvigelser.



