Internet til gaming – 6 vigtige overvejelser før du vælger

User avatar placeholder
Skrevet af Thomas
7. december 2025
Internet gaming på computer

Leder du efter det bedste internet til gaming? Her er 6 ting, du skal overveje, når du skal have den bedste internetforbindelse til gaming. Det er især vigtigt, hvis du ofte spiller online og ønsker den bedste og mest stabile oplevelse.

Det bedste internet til gaming får du hos Hiper, EWII og Netnørden. De leverer hurtige og tilpasningsvenlige internetforbindelser, som er velegnede til multiplayerspil, streaming og hurtig spilopdatering.

Læs vores anmeldelser og se deres TelefinderScore her:

Hvilket internet skal du vælge til gaming?

Du skal overveje følgende, når du skal vælge internet til gaming:

  1. Teknologi: Fiber, kabel-TV eller 5G?
  2. Ping og stabilitet: 10-20 ms er acceptabelt
  3. Uploadhastighed: Mindst 100 Mbit
  4. Router og udstyr: Er lånerouteren god nok?
  5. Udbyder-specifikke forhold: Kundeservice, priser, vejledning
  6. Avancerede krav: Fast IP-adresse, port forwarding, CGNAT

1. Teknologi: Fiber, kabel-TV eller 5G?

Det bedste internet til gaming er: Fiber > Kabel-TV > 5G internet. Du bør med andre ord vælge fibernet, hvis du vil have den bedste gamingoplevelse, men internet via kabel-TV kan også gå an. Det kan til tider være mere ustabilt, men det er ikke nødvendigvis genererende. 5G internet, derimod, kan være problematisk på grund af den lave upload-hastighed. Mere om det senere.

I tabellen herunder kan du se hvordan de forskellige internettyper kan opdeles:

InternettypeHastighed og latency*Prisniveau
FibernetOp til 5000/5000 Mbit/s
Meget lav latency
300 – 450 kr./md.
Kabel-TV (coax)Op til 1000/500 Mbit/s
Lav latency
250 – 350 kr./md.
Mobilt bredbånd4G – op til 250 Mbit/s
5G – op til 1000 Mbit/s
Lav latency
240 – 300 kr./md.
*Latency: Angiver, hvor hurtigt data kan overføres til/fra modtageren. En høj latency kan reducere datahastigheden, og i online gaming resulterer det i forsinkelser eller “lag”.

2. Ping og stabilitet: 10-20 ms er acceptabelt

Ping er et redskab, der bruges til at måle svartiden mellem din computer og spilserveren. Målingerne er afgørende for, hvor hurtigt du kan sende og modtage data i computerspil, og de har direkte indflydelse på din spiloplevelse. Dit valg af internet spiller en væsentlig rolle i dette, og en høj ping kan gøre det umuligt at spille online.

Målinger på 10-20 ms er acceptabelt, hvis du vil have den bedste spiloplevelse. Du kan dog opleve udsving på op til 40-50 ms, hvilket også er fint, men derefter begynder det at kunne mærkes på spillets afvikling.

For at få den lavest mulige latency, som er resultatet af ping-redskabets målinger, bør du holde dig til fibernet eller internet via kabel-TV. Fastnet bredbånd, som det også kaldes, er den mest stabile og sikre løsning til gaming. 5G internet kan dog fungere, hvis du bor tæt på mastepositionen (dette kan du tjekke på Mastedatabasen.dk).

3. Uploadhastighed: Mindst 100 Mbit

En uploadhastighed på mindst 100 Mbit sikrer at du kan kommunikere og sende data, uden det kan mærkes på din spiloplevelse. Hvis du tilmed streamer video til nettet, mens du gamer, bør du vælge en højere uploadhastighed. Fibernet er bedst, for her får du en symmetrisk forbindelse, hvor download- og uploadhastighed er lige høj.

5G internet har en uploadhastighed på 30-60 Mbit, men det bliver sjældent fremhævet i reklamemateriale. Faktum er dog, at selvom mobilt bredbånd har mange fordele, så er uploadhastigheden ikke én af dem. En uploadhastighed på 30-60 Mbit behøver dog ikke være dårligt, da det kommer an på din anvendelse. Hvis du blot gamer online uden samtidig at streame video eller sende store filer, så er det ikke et problem.

4. Router og udstyr: Er lånerouteren god nok?

Lånerouteren er god nok, hvis du bor i en mindre bolig eller tilslutter via netværkskabel. Bruger du det trådløse netværk, skal du være opmærksom på Wi-Fi standarden. Låneroutere er ofte af Wi-Fi 5 standard, og det betyder flere ping-spikes, mikro-lag i spil, dårligere respons i FPS-spil og måske vigtigt af alt: Ingen OFDMA.

OFDMA står for “Orthogonal Frequency-Division Multiple Access”. Teknologien blev lanceret med Wi-Fi 6, og sørger for at hver kanel opdeles i mindre dele for at tillade routeren at kommunikere samtidigt mere flere brugere. Hvis man forestiller sig en motorvej med biler, vil den i Wi-Fi 5 snævre ind til ét spor hvor alle biler skal klemmes ind på række. I Wi-Fi 6 og nyere standarder kan flere biler køre ved siden af hinanden. Der er altså flere “spor” åbne, som kan bruges samtidigt, og det skaber færre forstyrrelser ved gaming.

Hvis muligt, anbefaler vi at du opgraderer til Wi-Fi 6 som minimum, eller bruger netværkskabel til din gaming-PC.

Læs om Wi-Fi 6 og Wi-Fi 7, hvis du er nysgerrig efter hvad de nye router-teknologier kan.

5. Udbyder-specifikke forhold: Kundeservice, priser, vejledning

At finde det bedste internet til gaming handler ofte om andet og mere end blot prisen. Det kræver nemlig ofte lidt finjustering, før internetforbindelsen fungerer optimalt til gaming, og her kommer kundeservice og kyndig vejledning ind i billedet: IT-kyndige servicemedarbejdere er guld værd, når du skal opsætte routeren og få dit internet op at køre.

Vi anbefaler derfor at du vælger en internetudbyder med telefonisk kundeservice, men også med chatfunktion. Chatfunktionen gør det nemt at sende screenshots eller billeder efter behov, og det bliver nemmere at løse komplekse problemstillinger.

6. Avancerede krav: Fast IP-adresse, CGNAT og IPv6

Slutteligt er der nogle mere avancerede ting, du bør overveje, hvis du har specifikke behov. Det kan være at du vil hoste spilservere, bruge fjernadgang eller lignende, og her bør du læse op på følgende: Fast IP-adresse, CGNAT og IPv6.

Fast IP-adresse

En fast IP-adresse gør det lettere at hoste spilservere, bruge fjernadgang og sikre stabil forbindelse til bestemte tjenester. Det er ikke et krav for almindelig gaming, men nødvendig i de givne scenarier. Husk derfor at undersøge, om udbyderen tilbyder fast IP-adresse.

CGNAT

CGNAT betyder, at mange kunder deler én offentlig IP-adresse. Det betyder “Carrier-Grade NAT” og er en udbredt praksis, som har til formål at spare på brugen af IPv4-adresser. De er nemlig ved at være brugt op, og CGNAT er derfor en måde at samle flere kunder under én offentlig IP-adresse. Det kan imidlertid give problemer ved gaming, fordi det bliver svært at åbne porte.

IPv6

IPv6 er den nyeste internetprotokol og giver hver enhed sin egen unikke offentlige IP-adresse. Det betyder, at du kan modtage forbindelser direkte udefra uden at skulle dele IP med andre, som man gør ved CGNAT. For gaming løser IPv6 problemet med NAT-type, gør port forwarding overflødigt i mange tilfælde og skaber en mere stabil, direkte og forudsigelig forbindelse mellem dig og spilserverne.

Anbefaling: Brug netværkskabel i stedet for Wi-Fi

Det anbefales at koble computeren til routeren med et netværkskabel, hvis du ønsker gaming med mindst mulig lag. Overvej evt. at opsætte et eller flere access points, hvis du skal have gaming-egnet internet i flere rum, da du på denne måde kan øge og fordele kapaciteten på flere enheder.

Kan man bruge mobilt bredbånd til gaming?

Hvis du vil have en god internetforbindelse til gaming, har du måske overvejet mobilt bredbånd. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at mobilt bredbånd er udmærket. I forhold til gaming kan det dog være et problem, da dækningen varierer fra adresse til adresse. Det kan også blive et problem med forbrugsgrænsen, som i nogle tilfælde er på 1000 GB. Denne datamængde får hurtigt ben at gå på, hvis du skal holde et par nye spil opdateret, eller hvis du streamer online. Her er det vigtigt, at du vælger mobilt bredbånd med fri data, så du ikke risikerer at ramme datagrænsen midt i måneden.

Hvis du vil have mobilt bredbånd, anbefaler vi at du laver et adressetjek hos flere udbydere. Find vores anbefalinger i toppen af artiklen, og gå til deres hjemmesider. Når du har indtastet adressen på deres side, får du et estimat af den mulige hastighed på din placering. Der kan være store forskelle, så det er vigtigt at du undersøger flere udbydere.

Du kan bruge mobilt bredbånd til gaming, hvis:

  • Du bruger en kraftfuld 4G- eller 5G-router. Den medfølgende lånerouter er ofte tilstrækkelig.
  • Du tilslutter din computer til routeren med kabel (ikke påkrævet, men anbefales).
  • Du bor tæt på en mobil antenne med hastigheder på mindst 50-100 Mbit/s.
  • Du køber en stor datapakke på mindst 1000 GB (og gerne ubegrænset).
  • Holder øje med dit forbrug løbende, hvis du vælger et abonnement med dataloft.

Hvor meget data bruger gaming?

Gaming bruger meget data, men det afhænger af hvor mange spil du spiller. Hvis du spiller mange forskellige spil, løber dataforbruget hurtigt op. For at kunne game online, skal spillene opdateres med jævne mellemrum.

Ifølge Microsoft bruger man ca. 100 MB data i timen, mens man gamer online. Det lyder måske ikke af meget, men det kan hurtigt løbe op. Især når der også kommer opdateringer til dine spil i tide og utide, som er påkrævet for at spille online. Spilopdateringer kan fylde alt fra 1 til 10 GB eller mere, så her kan du hurtigt opbruge en større datapakke.

Et computerspil kan også let fylde over 50 GB pr. styk, så du kan hurtigt opbruge al din data når du har mobilt bredbånd. Derfor anbefaler vi også kun mobilt bredbånd som en nødløsning, da det kan blive et irritationsmoment med begrænset data.

Sådan optimerer du dit internet til gaming

Hvis du har problemer med internettet, og det er opstået ud af ingenting, er der muligvis problemer med netværket. Langsomt internet er uforeneligt med gaming, men heldigvis kan det i mange tilfælde fikses uden teknikerbesøg.

Måske bor du på en adresse, hvor du ikke har mulighed for at skifte internetudbyder? I så fald er du nødt til at arbejde med det, du har, og her kan du måske få lidt flere Mbit/s ud af vores tips herunder.

  1. Placer dit trådløse udstyr korrekt
    For den bedste gaming oplevelse bør du placere din trådløse router i nærheden af din computer, og den skal helst placeres højt. Lad den ikke stå i køkkenet eller bryggerset, da metaloverflader og hvidevarer kan forstyrre signalet. Har routeren antenner, kan de enten stå lodret (bedst til etplans-hus) eller vandret (bedst til flerplans-hus).
  2. Tilslut din computer til nettet med kabel
    Er du seriøs med din gaming, bør du koble computer og router sammen med et godt netværkskabel. Så får du typisk en lavere responstid, og det kan i nogle tilfælde løse problemer med lag.
  3. Skift kanal på dit trådløse udstyr
    Trådløse routere benytter sig af forskellige kanaler, som kan være mere eller mindre trafikerede. Du kan skifte mellem disse, og det anbefales, hvis du oplever langsomt eller ustabilt internet. Spørg evt. din internetudbyder om hjælp, hvis du ikke kender fremgangsmåden.
  4. Udskift det trådløse udstyr
    Hvis din router er gammel og udtjent, kan det påvirke hastigheden. Det kan være irriterende, hvis du gamer, og derfor anbefaler vi at holde udstyret opdateret. Har du en trådløs router fra din internetudbyder, kan du bede om at få en ny tilsendt. Ofte vil de gerne sende en ny, såfremt din nuværende router er forældet.
  5. Tjek computeren for virus
    Hvis din computer pludselig opfører sig underligt og er blevet langsom, har du måske virus. Virus og gaming er en dårlig kombination, fordi virus stjæler ressourcer fra din computer. Vi anbefaler, at du bruger en af følgende gratis antivirus-programmer, så du kan scanne (og evt. rense) computeren for virus:
    • Avast Free Antivirus
    • AVG Antivirus FREE
    • Avira Free Security Suite
  6. Tilslut det trådløse udstyr til hovedkablet
    Hvis du får bredbånd via antennestikket, skal du huske at tilslutte routeren til hovedkablet. Det kan oftest findes i et teknikskab, men ellers skal du undersøge, hvor kablet kommer ind i din bolig. Hovedkablet (og stikket) findes typisk i nærheden heraf, og her får du den bedste og mest stabilt hastighed på routeren.
  7. Tjek om andre bruger dit net
    Måske bruger din nabo dit internet, uden du ved det? Med Fing App kan du hurtigt scanne dit netværk, og finde ud af om fremmede bruger dit net. Hvis det er tilfældet, skal du ændre Wi-Fi-koden. Hvis fremmede bruger dit internet, kan det påvirke din gaming-oplevelse. Især hvis de sidder og deler store filer over nettet.

Læs også vores guide til langsomt internet, hvis du vil have flere gode råd og blive klogere på de primære årsager til langsomt og ustabilt internet.

Find det bedste internet til gaming

Brug filtrene, sammenlign priser og find det bedste internet til gaming på din adresse.

Netejer

Hastighed

Teknologi

Router

Binding

Kabel-TV

Via Glentevejs Antennelaug

250/15
Hastighed (Mbit/s)
Med
Router
0 mdr.
Binding
1.905 kr.
Min. pris 6 mdr.
185 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Dataloft 500 GB

5G internet

Via Mobilnet: TT-netværket

100 - 1000
Hastighed (Mbit/s)
Uden
Router
0 mdr.
Binding
1.134 kr.
Min. pris 6 mdr.
189 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Dataloft 1000 GB

4G internet

Via Mobilnet: 3

50 - 150
Hastighed (Mbit/s)
Uden
Router
0 mdr.
Binding
1.194 kr.
Min. pris 6 mdr.
199 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Dataloft 1000 GB

4G internet

Via Mobilnet: TDC

50 - 150
Hastighed (Mbit/s)
Med
Router
0 mdr.
Binding
1.194 kr.
Min. pris 6 mdr.
199 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Dataloft 500 GB

5G internet

Via Mobilnet: TT-netværket

100 - 1000
Hastighed (Mbit/s)
Med
Router
6 mdr.
Binding
1.194 kr.
Min. pris 6 mdr.
199 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›

Kabel-TV

Via AFAA

100/100
Hastighed (Mbit/s)
Med
Router
6 mdr.
Binding
1.723 kr.
Min. pris 6 mdr.
204 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›

Kabel-TV

Via AFAA

300/300
Hastighed (Mbit/s)
Med
Router
6 mdr.
Binding
1.783 kr.
Min. pris 6 mdr.
214 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Dataloft 1000 GB

4G internet

Via Mobilnet: TT-netværket

50 - 150
Hastighed (Mbit/s)
Uden
Router
0 mdr.
Binding
1.374 kr.
Min. pris 6 mdr.
229 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Dataloft 1000 GB

5G internet

Via Mobilnet: TT-netværket

100 - 1000
Hastighed (Mbit/s)
Uden
Router
0 mdr.
Binding
1.375 kr.
Min. pris 6 mdr.
229 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›

Kabel-TV

Via Glentevejs Antennelaug

500/25
Hastighed (Mbit/s)
Med
Router
0 mdr.
Binding
2.205 kr.
Min. pris 6 mdr.
235 kr.
Pris/md.
Gå til udbyder ›
Image placeholder

Thomas Løwe Hansen

Jeg er stifter af Telefinder.dk og ansvarlig for research, analyse og indhold. Jeg har arbejdet med online-medier siden 2012, og sideløbende uddannet mig til IT-supporter og datamatiker. Min passion for teknologi og formidling startede, da jeg byggede min første computer og lærte at lave hjemmesider som 14-årig.

Skriv en kommentar